vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeNew ZealandVinlande > New Zealand

New Zealand

Kort over New Zealands vinregioner

Kort over New Zealand i New Zealand

FAKTANew Zealand som vinland
  • Størrelse: Udenfor top 20 (kvantum)
  • Areal: 269.000 km2, heraf min. 24.000 ha. med vin
  • Indbyggere: 4,3 mio.
  • Indeling: 15 regioner
  • Bedste region: Marlborough
  • Primære druesorter: Sauvignon Blanc, Pinot Noir

Vinene fra New Zealand må ikke sammenlignes med dem fra Australien. De to lande komplimenterer hinanden mere end de ligner hinanden. New Zealand har et enestående køligt klima, som giver ideelle vækstbetingelser for Bourgogne-sorterne Pinot Noir og Chardonnay, men også Sauvignon Blanc, som kendes fra Loire i Frankrig. I de varmere områder modnes Merlot og til dels også Cabernet Sauvignon.

Klima og geografi

New Zealandsk vin produceres primært i 10 regioner, der spænder over 1.600 km. fra nord til syd. Selvom befolkningstallet er lavt og landet arealmæssigt er småt, varierer klimaet ganske meget fra nord til syd. Der er tre karakteristika, der definerer det New Zealandske klima: breddegrad, hav og topografi. New Zealand har et tempereret klima, der påvirkes af varme vinde fra Australien og kølige vinde fra Antarktis. Disse to påvirkninger tæmmes af havet, som gør, at New Zealand ikke er udsat for ekstreme temperaturer, som Australien oplever. Havet er også med til at skabe luftfugtighed. Endelig er topografien defineret af høje bjergkæder, der effektivt stopper voldsomme vinde.

De New Zealandske vinmarker nyder altså godt af et maritimt klima, der gør somrene kølige og vintrene milde i frohold til hvad man forventer på disse breddegrader. Mindst lige så afgørende er det, at nætterne om sommeren er kølige, selv på varme dage. Temperaturen svinger derfor meget fra dag til nat, hvilket er essentielt for at bevare frugten og syren i druerne. Tilsammen skaber det fuldmodne druer, der stadig er rig på frugt og syre, altså et klima, der i store træk mere minder mere om det vi finder i Europa, end det i Australien.

Vin og druesorter

De absolut største sorter er Sauvignon Blanc til hvidvinsdyrkning, mens det er Pinot Noir til fremstilling af rødvin. Det er også vine på de to druesorter, som de fleste forbinder med New Zealand. De to druesorter står tilsammen for omkring 60% af al den vin, der fremstilles. Mere overraskende er det, at Pinot Gris, Riesling, Gewürztraminer og Sémillon, også er at finde på top-10-listen over mest plantede druesorter. Rødevinen laves typisk på en blanding af Cabernet Sauvignon og Merlot eller på ren Pinot Noir. I Hawkes Bay, som er hjemsted for de bedste rødvine, er der begyndt at dukke vine på Syrah, Tempranillo, Montepulciano og Sangiovese op. Det er spændende, for flere af disse sorter ses sjældent udenfor Spanien og Italien. Det er dog stadig Bordeux-sorterne, der definerer New Zealandsk rødvin. Stilen er frugtdreven, med behersket brug af egefad - altså elegant. De fleste vine skal drikkes unge.
FAKTA Druesorter i New Zealand
  • 42% Sauvignon Blanc
  • 17% Pinot Noir
  • 14% Chardonnay
  • 5% Merlot
  • 5% Pinot Gris
  • 3% Riesling
  • 2% Cabernet Sauvignon
  • 1% Gewürztraminer
  • 1% Syrah
  • 1% Sémillon

På hvidvinsfronten er det Sauvignon Blanc og Chardonnay, der suverænt dominerer billedet, men der laves hvidvin på en bred vifte af andre sorter. Chardonnay hersker mod nord og Sauvignon Blanc mod syd. Stilen for Chadonnay afhænger mere af producenten end af regionen.

Historie

Dyrkning af vin på New Zealand går tilbage til kolonitiden. I 1851 blev den første og ældste vinmark anlagt af den katolske kirke omkring Hawke's Bay. Grundet økonomiske og lovgivningsmæssige forhold, var vindyrkning kun et lille foretagende i det 18. århundrede. Op igennem det 19. århundrede medbragte et stigende antal immigranter ny vinden om vitikultur. De anlagde nye vinmarker, der primært fremstillede portvin og sherry.

Først helt op i 1960'erne og 1970'erne, begyndte det New Zealandske vineventyr, som vi kender i dag, at tage form. Marlborough var den første region, hvor man begyndte at producere vine, der var mærket med årgang og druesort. I 1977 kom første årgang, hvor den markante Sauvignon Blanc stil, vi i dak kender og elsker, blev fremstillet. Succesen gav vinbønderne mod på mere. Der blev anlagt nye vinmarker og investeret i ny teknologi. Det skabte en selvforstærkende spiral, hvor øget efterspørgsel resulterede i større produktion. Succesen i 1980'erne var så stor, at der blev plantet i øst og vest, både med populære og mindre populære druesorter. Overplantningen nåede i 1984 et omfang der gjorde, at der ved lov blev givet tilskud til at nedlægge visse vinmarker, så kvaliteten stadig kunne sikres.

Årgangstabel for New Zealand

Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.

2017

91

2016

93

2015

92

2014

91

2013

93

2012

87

2011

92

2010

90

2009

88

2008

90

2007

88

2006

89

2005

90

2004

89