vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D F G I K L M N O P R S T V W X Z
Luk
Druesorter > M

Merlot

FAKTAMerlot
  • OphavMerlot
  • FarveBlå
  • OprindelseFrankrig
  • Primære områdeBordeaux
  • DuftnoterBrombær, blåbær, solbær, lakrids, kaffe, trøffel
  • SynonymerIngen kendte

Cabernet Sauvignon og Merlot er de to grundpiller i vin fra Bordeaux. Alligevel er det som om, at Merlot ligger på en uofficiel andenplads. Det skyldes gammelt snobberi, hvor rigtige connoisseurs mente, at Cabernet Sauvignons mørke og syrerige egenskaber, var mere rigtige, måske fordi den ofte var mere utilgængelig og derfor ikke førsteprioritet blandt lægmand. Det er rigtig nok, at Merlot er mere tilgængelig. Vine på Merlot er blødere og bliver hurtigere drikkemodne, men derudover giver det ikke mening at sætte de to sorter op mod hinanden, begge står bag nogle af verdens bedste vine, punktum!

Merlot er en af de druesorter, som er plantet og elsket over hele kloden. I Bordeaux er det på højre side af floden Gironde, hvor den kvalitets- og prismæssigt topper, nærmere bestemt i Pomerol og St. Emilion. Udbyttet holdes meget lavt her, og det giver intense mørke vine, med et stort lagringspotentiale. De bedste vine opnår en karakteristisk duft af trøffel ved lang tids lagring. I Italien er den røget op i top 5 over de blå sorter. Desværre har man ofte brugt den som slaven der bare skulle producere. I den anden ende af kvalitetsskalaen benyttes den til nogle af landets bedste vine og i særdeleshed til de Supertoscanske vine.