Toscana står for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vin i Italien, efter Piemonte og
Veneto. 80% af produktionen er rødvin. De resterende 20% dækker over hvidvin, rosé og egnens specialitet,
Vin Santo.
Vin Santo kan oversættes til hellig vin. Det er en meget
sød dessertvin, der er lavet på druesorterne
Trebbiano og
Malvasia.
Toscanas DOCG og DOC
Toscana har hele syv DOCG'er, deriblandt Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano, som er tre af de mest kendte vinregioner i Italien. Alle syv DOCG'er laver vin i topklasse, men også flere af de i alt 29 DOC'er er godt med. Toscansk vin har i det hele taget gennemgået en lang kvalitetsudvikling siden 1980, godt hjulpet på vej af oprøret fra 1970, som vi vender tilbage til.
Foruden Brunello di Montalcino og Chianti, byder Toscana på højt innovative DOC Bolgheri. Her regerer store profiler som Antinori og Tenuta San Guido, der står bag Sassicaia og andre af verdens mest eftertragtede vine. Læs mere herom under Bolgheri.
Supertoscanere
Som noget ganske usædvanligt, er nogle af Toscanas bedste vine klassificeret som IGT. Det er de såkaldte Supertoscaner eller blot Supertoscansk vin. De betragtes i dag som kultvine og priserne er derfor fulgt med op i det høje leje. I 1970'erne opstod begrebet Supertoscansk vin, som er vine der alle er deklassificeret, da de ikke lever op til de lokale vinkrav givet for Toscana. Vinene er ofte lavet på alt andet end lokale sorter og ligger derfor smagsmæssigt også langt fra de traditionalle Toscanske vine. Ofte er der benyttet Bordeaux-sorter, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot, i stedet for klassisk Sangiovese og andre tillade sorter. Læs mere om begrebet nederst på siden.
Det er sjældent at Supertoscansk fremgår af flaskens etikette. Hvis ikke, kan de som regel altid spottes på prisen. De koster typisk 10 gange mere end en traditionel toscansk IGT vin og ligger derfor mindst i samme prisleje som en DOCG.
Begrebet Supertoscaner opstod i 1970'erne som en modreaktion på det generelt lave kvalitetsniveau, der dengang herskede i Toscana. Vinene blev deklassificeret som Vino da Tavola (VdT), der er i bunden af kvalitetspyramiden, fordi de ikke levede op til de regionale krav. Regionale krav, som netop skulle være med til at sikre en høj kvalitet. Deklassificeringen skete typisk fordi der blev benyttet andre druesorter, end hvad lovgivningen foreskrev. Typisk var der tale om Bordeaux-sorter, altså Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinene var selvfølgelig ekstremt vellavede, for at gøre kontrasten endnu større. To af de første Supertoskanske vine var Tanuta San Guidos Sassicaia og Antinoris Tignanello. Det er vine som selv i dag regnes for nogle af de bedste fra hele Italien! Mediestuntet virkede, et nyt begreb var født og vinene fik den fortjente opmærksomhed og blev øjeblikkelig successer. Men endnu mere vigtigt, fokusen på kvalitet fik andre til at hoppe med på vognen og kvaliteten har så at sige været stigende lige siden - og det var reelt målet.
Aleatico, Ansonica, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Canaiolo Nero, Ciliegiolo, Colorino, Malvasia del Chianti, Malvasia Nera, Mammolo, Merlot, Moscato Bianco, Pinot Nero, Prugnolo Gentile, Sangiovese, Syrah, Trebbiano Toscano, Vermentino