vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeItalienToscanaChiantiToscana > Chianti

Chianti (DOCG)

Kort over vinregion Chianti

Kort over Toscana i Italien

Chianti er indbegrebet af Toscansk vin. Området og produktionen er enorm. For at gøre markedet mere overskueligt, er der oprettet 7 Subzoner. Hvis ikke navnet på subzonen er angivet, eksempelvis Chianti Rùfina, kommer vinen fra den store generelle appellation. Selvom tanken er, at de enkelte subzoner skulle levere bedre vin end den generelle, så kan man ikke altid gå ud fra at dette er tilfældet. Nogle vinbønder foretrækker at få de bedste druer fra flere forskellige zoner og så bliver vinen pludselig deklassificeret til en almindelig Chianti.

Oprindeligt var vine fra Chianti lavet på ren Sangiovese og skulle drikkes unge. Det blev der siden hen ændret på, men i dag er mange i stigende grad ved at vende tilbage til de rene eller næsten rene Sangiovesebaserede vine. Den klassiske Chianti er ung, let bitter og har smagselementer af ikke helt modne frugter, hvilket igen understreger den let bitre smag.

Chianti-formlen

Den oprindelige Chianti-vin kan sættes på formel: Størstedelen af vinen skal bestå af Sangiovese, dertil må tilsættes lidt Canaiolo og Malvasia del Chianti. Canaiolo for at blødgøre vinen. Resultatet var vine, der skulle drikkes unge. Det var baron Bettino Ricasolis der stod bag formlen, som efter nogle justeringer blev en kæmpe succes og slog andre af datidens prominente vine af pinden. Succesen var så stor, at andre producenter udenfor Chianti begynde at lave vine under Chianti-navnet, blot for at snylte på succesen. For at dæmme op for dette pirateri, blev Italiens første vinproducentforening skabt i 1924 under navnet Gallo Nero, der betyder den sorte hane.

Stilen i dag

I dag laves Chianti typisk på ren Sangiovese, måske tilsat en smule Colorion, Merlot eller Cabernet. De bedste producenter afsætter de bedste druer til deres top-Chianti vine, der før gik til deres Supertoscanere. Nye barriques benyttes i stigende grad og der eksperimentes i kældrene. Jo højere markerne ligger, jo mere elegant og kompleks er vinen, samtidig med at den bliver mindre fyldig.

Historie

Efter Chianti-formlen blev omsat til vin i midten af 1800-tallet, var Chianti en bragende sucess. I 1932 blev der defineret syv subzoner, som hver repræsenterede sin egen stil. Herefter gik det den forkerte vej for Chianti-vinen. Først blev markerne angrebet af phylloxera, som resten af Europa, og herefter kom 2. Verdenskrig, der rydede dem. Efter disse udfordringer havde Chianti omstillet produktionen til at fokusere på kvantitet frem for kvalitet - altså en tilbagegang. Høstudbytterne var høje, der blev benyttet dårligt druematerialer og der blev tilsat for mange grønne druer til mosten. Dengang blev den solgt på fiasco-flasken, den med bast, som i dag bedst er kendt fra Bardolino. Op igennem tiden, helt til 1970'erne, var kvaliteten blevet så ringe, at vinen næsten var usælgelig. Først i 1980 kom vendingen, hvor der igen blev fokuseret på kvalitet. Bedre kloner blev plantet og andelen af grønne sorter blev nedtonet. Resultatet blev, at Chianti igen blev en stor og værdig vin.
1967198419962006
Sangiovese50-80%75-90%75-100%80-100%
Canaiolo10-30%5-10%0-10%
Trebbiano, Malvasia10-30%2-5%0-6%0%
Høstudbytte80 hl/ha52 hl/ha52 hl/ha52 hl/ha
Tabellen viser udviklen af Chianti Classico DOC/DOCG'en. Som det ses er Sangiovese løbende blev opprioriteret og høstudbyttet sænket. I 1967 blev Chianti ophøjet til DOC og i 1984 til DOCG - herunder findes altså syv subzoner. I 1989 blev Cianti Classico tilføjet. Zonen dækker over det oprindelige Chianti-område.

FAKTADruesorter i Chianti