vinlex.dk

Nuj Suj 2007

199,95 kr. hos Cappa Vin ved køb af 1 stk.
Nuj Suj 2007 2007
Nuj Suj betyder "os alene" og på flere måder er vinen da også anderledes. Den repræsenterer i hvert fald den nye stil fra Barbera, hvor fadlagring er tillad og benyttes til at skabe en mere blød og fyldig vin. Vinen er lagret 12 måneder på nye barriques efter komplet malolaktisk gæring. Udbyttet er for italienske standarder lavt, dvs. under 50 hl./ha. Barberas kendetegn er, at den er meget fattig på garvesyre, hvilket står i stor kontrast til de to andre populære sorter Nebbiolo og Sangiovese. Lav garvesyre kombineret med fadlagring, skaber fylde og blødhed.

Nuj Suj 2007 er mørk og ret dyb. I duften findes stadig noget frugt fra kirsebær og skovbund, men det er de mørkere og mere maskuline toner af grafit, peber og kamfer der dominerer duftpaletten. Det er i høj grad egetræets skyld, at frugten er netonet og vinen har fået en ekstra dimension. I munden er den fyldig og blød på tungen, dog suppleret med en god frugtsyre, som giver den liv. Slutter af med en let bitter kirsebærtone. Kan uden problemer nydes alene, faktisk er det ikke helt dumt, men den passer også fint til mad eller en pizza - og nej, det er ikke synd for hverken vin eller mad. En yderst charmerende og balanceret Barbera, der på fin vis repræsenterer den nye stil for Barbera.
FaktaNuj Suj 2007
  • TypeRødvin
  • ProducentIcardi
  • Årgang2007
  • Alkohol14
  • SkruelågNej
  • ØkologiskNej
  • DruerBarbera
  • LandItalien
  • OmrådeBarbera d'Asti
  • Årgang 2007 - generelt for årgangen
  • Pris199,95 kr./1 stk.
  • ForhandlerCappa Vin
Vinanmeldelse december 2011 af LBJ