Faro (DOC)
Ganske lille DOC ved Messina, reddet fra glemsel af Palari. Nerello-druer i maritim udgave – Etnas stil uden vulkanen.
Faro er en lille DOC på det nordøstlige Sicilien, placeret på bakkerne omkring Messina med udsigt over strædet til Calabrien. Appellationen opnåede DOC-status i 1976, men var allerede dengang en skygge af sig selv. I 1980'erne var det dyrkede areal skrumpet til under 10 ha, og Faro stod på listen over italienske appellationer, der reelt var ved at forsvinde.
Palari og genopstandelsen
Vendepunktet kom i begyndelsen af 1990'erne, da arkitekten Salvatore Geraci satte sin families ejendom Palari i produktion igen. Med hjælp fra ønologen Donato Lanati fandt han gamle stokke på stejle terrasser ved Santo Stefano Briga og lavede en vin, der hurtigt fik international opmærksomhed. Palari var i en periode nærmest synonym med Faro, og uden Geracis indsats er det et åbent spørgsmål, om DOC'en ville have overlevet. I dag er der kommet en håndfuld andre producenter til – Bonavita og Le Casematte blandt de mest omtalte – men arealet er fortsat beskedent, langt under 20 ha.
Druer og stil
Faro skal indeholde 45–60 % Nerello Mascalese og 15–30 % Nerello Cappuccio, suppleret med 5–10 % Nocera, den lokale sicilianske sort, der giver farve og krop. Det er præcis det samme Nerello-par, der står bag Etna Rosso, og slægtskabet er tydeligt i glasset: lys farve, gennemskinnelig granatrød, fast tannin og ret høj syre. Men hvor Etna dyrkes på vulkansk lavaaske i 500–1.000 meters højde, ligger Faros marker lavere og tættere på kysten, med havbriser fra strædet og mere blandet jordbund uden lavaens signatur. Resultatet er en blødere og mere frugtdomineret Nerello – røde bær, tørrede urter, saltet kirsebær – uden Etnas røgede mineralitet.
Faro er stadig en nicheappellation. Forskellen til investeringsbølgen på Etna er markant: samme druer, beslægtet stil, men en håndfuld producenter frem for hundrede. For mange er det netop derfor, appellationen er værd at opsøge.