Barbaresco Marchesi di Barolo 2007
235,00 kr. hos Vild med vin ved køb af 1 stk.
Jeg har ikke haft den store held med Barbaresco tidligere. Der har selvfølgelig været noget godt imellem, men oftest har det været som at få et dræbende bid af en tannincobra. Af samme grund har jeg ladet denne ligge nogle år, så de potentielle skarpe kanter kunne blive rundet lidt af. Og det har haft sin tiltænkte effekt, det er ikke længere en vin man skærer sig på. Hører du til dem der godt kan lide at dine Barberescoer har masokistiske tendenser, kan du bare stoppe her.
Farven er rabarberrød, dvs. rød med med begyndende brunlig tendens. Aromatisk duft med lettere henkogte bær og syrlige rabarber. Det skal ikke forstås som en jammy oversøisk vin, for her er hverken ribena, sødme eller alkohol, men frugten er ikke længere frisk men ved at omdanne sig til sekundære aromaer. Der ligger lidt kamfer under overfladen. I munden er vinen ligeledes frem for alt saftig og frugtig. Tanninerne giver sit præg i eftersmagen, men på en fin tør måde. Smager lidt hen ad en Barolo med roser, sødlig tobak og lidt vanille og træ i fin harmoni, men knap så dyb, koncentreret og kompleks som en ægte Barolo, hvilket det jo heller ikke er. Udemærket Barbaresco men prisen er dog så højt oppe, at den konkurrerer med den ægte vare, altså Barolo.- TypeRødvin
- ProducentCantine Dei Marchesi di Barolo
- Årgang2007
- Alkohol14
- SkruelågNej
- ØkologiskNej
- DruerNebbiolo
- LandItalien
- OmrådeBarbaresco
- Årgang 200792 - generelt for årgangen
- Pris235,00 kr./1 stk.
- ForhandlerVild med vin
Vinanmeldelse oktober 2013 af LBJ