Skruelåg

Skruelåget er korkpropens mest seriøse konkurrent – og i store dele af verden har det allerede vundet. Australien og New Zealand bruger skruelåg til langt størstedelen af deres vine. I Schweiz er andelen over 90 %. I Frankrig og Italien holdes traditionen stadig i hævd, men selv her vinder skruelåget frem, særligt til friske hvidvine og rosé. Debatten om kork versus skruelåg er reelt set ved at være afgjort på de fleste parametre – men den emotionelle dimension lever videre.

Fordele ved skruelåg

Det afgørende argument for skruelåget er pålidelighed. Korkproppen bringer risikoen for korkfejl med sig – TCA-kontaminering, der giver muggent, paptørt bundfald i vinen og ødelægger flasken fuldstændig. Estimater varierer, men 1-5% af alle korklukkede vine rammes i et eller andet omfang. Med skruelåg er risikoen elimineret.

Skruelåget giver desuden en konsistent, forudsigelig iltgennemtrængelighed – eller rettere: meget lav iltgennemtrængelighed, afhængigt af den indvendige liner. Det betyder, at vinen lagres i næsten anaerobe forhold, hvilket bevarer primær frugt, friskhed og syre bedre end kork over kortere perioder. Friske hvidvine, aromatiske vine og rosé drager tydelig fordel af dette.

Lineren bestemmer iltgennemtrængeligheden

Alle skruelåg er ikke ens. Den indvendige pakring – lineren – findes i forskellige varianter med forskellig iltpermeabilitet. Valget er en produktionsbeslutning på linje med valget af tønde eller gæringstid:

Det er altså muligt at skruelukke vine beregnet til langvarig lagring – forudsat, at der vælges den rette liner. Diskussionen om skruelåg og lagring handler ikke om låget alene, men om lineren.

Skruelåg og lagring – hvad ved vi?

Den store uafklarede diskussion handler om skruelågets egnethed til vine, der skal lagre i 10, 20 eller 30 år. Her er erfaringsgrundlaget stadig begrænset – skruelåget til kvalitetsvin er en relativt ny praksis. De langsigtede studier er få. Hvad man har observeret i forsøg med parallelle lagringer af samme vin under kork og skruelåg er, at de to lukninger udvikler vinen forskelligt. Skruelåg bevarer mere frugt og friskhed på kortere sigt, men kan i visse tilfælde give reduktive toner over lang tid fordi vinen aldrig møder ilt. Kork giver mere oxidativ udvikling – og i de gode tilfælde den kompleksitet, der definerer en stor lagret vin.

Konklusionen er ikke at kork er bedre til lagring – men, at vi endnu ikke har tilstrækkelig dokumentation for, hvad der sker med skruelukket vin over 20-30 år. De fleste producenter, der bruger skruelåg til lagringsvine vælger en liner med moderat iltgennemtrængelighed for at efterligne korkens forhold.

Fordomme og realiteter

Skruelåget bærer stadig et imageproblem i dele af Europa og Nordamerika. Associationen til billig vin sidder fast – selv om den er historisk betinget og ikke afspejler virkeligheden i dag. Nogle af New Zealands og Australiens absolutte topvine, der sælges for hundredvis af kroner per flaske, lukkes med skruelåg. Producenter som Henschke, Grosset og Felton Road har brugt skruelåg til deres flagskibsvine i årtier.

Det æstetiske og rituelle argument for korken er reelt – lyden af en prop, der trækkes, følelsen af at åbne noget der har ligget forseglet i årevis. Det er ikke uvæsentligt. Men det er et argument for oplevelsen, ikke for vinens kvalitet.