Kvalitetsvin

Kvalitetsvin er et juridisk begreb, ikke en smagsvurdering. Når en vin er klassificeret som kvalitetsvin i EU-forstand, er man sikret, at den kommer fra det geografiske område, der står på etiketten. Man er ikke sikret, at den smager godt. Det er en vigtig skelnen, og den forvirrer mange: En Bourgogne AOC kan være fremragende eller kedelig, men den kommer altid fra Bourgogne.

For vinens sensoriske kvalitet (balance, kompleksitet, håndværk), se Kvalitet. For de klassifikationssystemer, der rangordner vine inden for en region, se Klassifikation af vin.

EU's to kategorier

EU opdeler al vin i to overordnede kategorier:

• Kvalitetsvin (PDO/AOP): Vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Krav til geografi, druesorter, udbytte og ofte vinifikation. Det er her AOC, DOC, DOCG, DO og lignende hører hjemme.
• Bordvin (PGI/IGP eller uden betegnelse): Vine med geografisk angivelse men løsere regler (IGP/IGT), eller helt uden geografisk garanti (Vin de France, Vino de Mesa). Ingen krav til druesorter eller udbytte.

I 2009 harmoniserede EU terminologien på tværs af alle medlemslande. De gamle nationale betegnelser (AOC, DOC, DO osv.) bruges stadig i praksis, men svarer nu formelt til enten PDO eller PGI.

Hvad garanterer det?

En kvalitetsvin garanterer tre ting: Druerne er dyrket i det angivne område, de tilladte druesorter er overholdt, og vinen har bestået en eventuel smagsprøve. Den garanterer ikke kvalitetsniveauet i sig selv. En DOC-vin fra et middelmådigt kooperativ er stadig en DOC-vin.

Det paradoks er velkendt. I Italien har DOC-systemet over 340 appellationer, og stemplet alene siger meget lidt om vinens kvalitet. I Frankrig har de fineste vine (Romanée-Conti, Pétrus) den samme AOC-betegnelse som tusindvis af anonyme vine fra samme region. Producenten og vinmarken vejer langt tungere end den juridiske kategori.

Nationale systemer

Hvert vinland har sin egen terminologi, der alle falder inden for EU's to kategorier: