Hagl

Hagl opstår når regndråber fryser i høje skyer og falder som iskugler. For vinmarker er effekten øjeblikkelig og potentielt katastrofal. Haglkornene slår druer og blade itu, beskadiger frugten og åbner sår i skallerne, der inviterer svamp og bakterier ind. Et kraftigt haglvejr kan ødelægge 50–100 % af høsten på en enkelt mark på under et kvarter – mens en nabomark hundrede meter væk er uskadt.

Haglens geografi

Hagl følger bestemte geografiske mønstre. I Europa er Bourgogne, Champagne og Piemonte særligt udsatte – de ligger i zoner hvor varme luftmasser fra syd møder kølige fra nord og skaber kraftige tordenvejr om sommeren. I den nye verden er Mendoza i Argentina et af de mest hagludsatte vinregioner i verden; Napa Valley og dele af Australien oplever ligeledes jævnlige haglhændelser.

Beskyttelse

Haglnet er den mest effektive beskyttelse og er udbredt i særligt udsatte regioner. Nettene spændes over vinmarkerne og afbøder haglkornene inden de rammer druerne. Ulempen er omkostning og begrænset solgennemgang. Haglkanoner og raketter, der affyres mod skyer for at fragmentere hagl er omdiskuterede og har begrænset dokumenteret effekt.

Se Frost for de andre primære vejrrisici for vinstokken og Klimaforandringer for tendenserne i ekstreme vejrhændelser.