vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeItalienSicilienItalien > Sicilien

Sicilien

Kort over vinregion Sicilien

Kort over Sicilien i Italien

I oldtiden var Sicilien kendt for sine landbrugsprodukter og ikke mindst vine. Det var de mange græske kolonier der kick-startede produktionen og man mener ligefrem, at Sicilien var med til at starte italiensk vindyrkning. Allerede dengang adskilte vinen sig ved at være sødlige, en beskrivelse der også passer fint til vinene i dag.

Op igennem middelalderen blev det mere profitabelt at eksportere hvede og vinproduktionen blev nedtonet. I slutningen af middelalderen stiger interessen igen for vin. Palermo bliver en af de største byer i Europa og den lokale efterspørgsel er derfor stor. Faktisk så stor, så man begynder at importere vin til øen.

I dag er Sicilien ikke blandt de mest kendte eller populære italienske vinområder. Det skyldes primært at myndighederne har tilskynnet kvantiet fremfor kvalitet. Det har naturligt nok resulteret i overproduktion, kedelige vine og manglende interesse fra købernes side. Men øen oplever nu en stigende interesse drevet af et generelt større fokus på kvalitet. Priserne er stadig lave og der kan derfor gøres nogle gode køb, hvis man finder de rette producenter eller går efter de lidt dyrere vine.

Geografi

Sicilien er rig på bjerge. Jorden er mager og regnmængderne er lave. Sommervarmen er intens og høj. Tilsammen er det gode vilkår for vindyrkning. Desværre udnyttes øens potentiale ikke fuldt ud, men det arbejdes der på. Øen er rig på solbadede bjergskråninger hvor druerne kan modnes 500-1.000 moh. Derudover svinger temperaturen fra nat og dag nok til, at syren kan bibeholds.

Druesorter

Sicilien har naturligvis sine egne druesorter, mange med personlighed. Heldigvis er det nemt at navigere rundt i flokken, for Nero d'Avola er klart den bedste sort. Den frembringer dybe mørke vine med robust garvesyrestruktur. På hvidvinssiden er det Grillo der satses på. Den kan tåle meget varme og er derfor det oplagte valgt til Marsala, men benyttes i stigende grad også til stille vine. Her giver den ligeledes robuste vine og vægt. Den mest udbredte sort er Catarrato, der tidligere blot var en arbejdshest. Den eksporteres til resten af landet, hvor den benyttes til at berige vine. Den er rig på syre og mineralitet og flere forsøger sig med stille kvalitetsvine.

Vinen

Der produceres meget vin på Sicilien. Størstedelen er stadig hvidvin, selvom det er rødvinen som er mest interessant. Under 10 % er klassificeres som DOC, resten som IGT. Det er ved at ske et skifte over mod mere og bedre rødvin. Her er det klart Nero d'Avola som er den mest interessant vin. Går man efter en sådan vin i den lidt dyrere ende, er man sikker på at få noget for pengene. Rødvinen er mørk, fyldig og frugtig. Den kan drikkes umiddelbart ved frigivelse og vinder det ikke store ved lagring. Nero d'Avola er nem at identificere, den har altid en sødme og vingummiagtig duft.

FAKTADruesorter i Sicilien

Årgangstabel for Sicilien

Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.

2018

86

2017

91

2016

92

2015

92

2014

94

2013

88

2012

92

2011

91

2010

88

2009

89

2008

90

2007

91

2006

90

2005

91

2004

95

2003

88

2002

70

2001

88