Kimmeridgien
155 mio. år gammel kalksten fuld af fossile østers. Definerer Chablis og dele af Sancerre. Giver vine et karakteristisk mineralsk præg.
Kimmeridgien er en geologisk jordlagstype opkaldt efter den engelske kystby Kimmeridge i Dorset, hvor aflejringen første gang blev beskrevet. Det er en kalkholdig ler- og kalkstensformation fra den øvre Juratid (ca. 155 millioner år gammel), rig på fossile østers (Exogyra virgula) og marine mikroorganismer.
Kimmeridgien-jord er tæt forbundet med Chablis, hvor den udgør fundamentet for alle Grand Cru- og Premier Cru-vinmarker og anses for at være kilden til Chablis' karakteristiske mineralitet, iodprægede saltagtighed og sprøde syre. Den samme formation forekommer i Sancerre og Pouilly-Fumé i Loire, hvilket har givet anledning til debatter om, hvorvidt de to regioner deler et terroir på tværs af 200 kilometers afstand.
I Chablis er skellet mellem Kimmeridgien (Grand Cru og Premier Cru) og Portlandien (Chablis og Petit Chablis) en central del af appellationsdefinitionen, selv om grænsen ikke er entydigt geologisk fastlagt og fortsat diskuteres.