Longhop Shiraz 2010
99,00 kr. hos Atom Wine ved køb af 1 stk.
Jeg har haft et skiftende forhold til mørke, og ofte tunge, australske Shiraz vine. Jeg plejer at kalde dem Ribenabomber. Mine forventninger var ikke tårnhøje, da jeg åbnede denne 99 kr. dyre Shiraz vin på 14,5 %. Dvs. mine forventninger var præcis en simpe Ribenabombe. Ribena er dog heller ikke et forkert prædikat at bruge her. Her er solbær i lange baner, kombineret med blåbær, lakrids og tobak og en snert af eukalyptus. Det er så meget mere end Ribena - det er tætpakket og fed frugt, der nemt hamler op med en stor bøf, en tung gryderet eller bare en mørk og lettere kold vinteraften som nu. Det er meget svært ikke at synes om denne vin!
Smagen er ligeledes domineret af fed frugt med en fin dosis tannin, der giver vinen struktur og alkoholen liv. En kraftig vin, i god balance. Nærmest unødigt at skrive, så har den tillige fuld krop. Til 99 kr. er det svært ikke at være begejstret for den samlede pakke. Det er ikke super kompleks vin, ej heller oversøisk vin i kølige klæder, men der er altid en tid til den her slags vin. Det bliver ikke den sidste jeg drejer låget af.- TypeRødvin
- ProducentLonghop
- Årgang2010
- Alkohol14.5
- SkruelågJa
- ØkologiskNej
- DruerShiraz
- LandAustralien
- OmrådeAdelaide Hills
- Pris99,00 kr./1 stk.
- ForhandlerAtom Wine
Vinanmeldelse januar 2014 af LBJ