89,95 kr. hos Irma ved køb af 1 stk.
Vinen kommer sandsynligvis fra et af de mange
kooperativer i
Italien. Det tætteste jeg kan komme på noget baggrundsinformation, er en hjemmeside med flere hundrede vine under samme navn.
Langhe ligger i
Piemonte og
Barolo ligger i Langhe. Man anser derfor ofte en Langhe for en lille Barolo, uden det dog i sig selv er lig med kvalitet.
Vinen her har en markant og
frisk duft af lakrids og kirsebær med lidt
jordbund og røg iblandet.
I munden er friskheden omsat til en fin mængde
tannin, som gør den levende. I
smagen er der ligeledes lakrids og kirsebær, ledsaget af figner.
Den er saftig og rank. Tankerne ledes ikke hen på Barolo, dertil er den for solmoden. Men det er en udemærket vin og så er den
drikkemoden nu.