Vinanmeldelse februar 2013 af LBJ
Mit første møde med Dog Points hvidvine var et godt møde. Så jeg så frem til at prøve
årgang 2009 af den forædlede udgave af husets
Sauvignon Blanc, som er en fadlagret version af den ordinære Dog Point Sauvignon Blanc, som dog ingenlunde
smager ordinært!
Og den skuffede ikke!
Vinen har en grøngul
farve der er let støvet, som om den ikke er helt
filtreret, hvilket bliver mere og mere normalt for de lidt dyrere vine.
I
duften er der kattepis - ja, det er altså det mest præcise ord - stikkelsbær og ristet hasselnød, som var det en hvid
Bourgogne.
Jeg er vild med den kombination af en
frisk og
sprød vin, som tilføres noget bund og
dybde fra fadene.
Det virker selvfølgelig kun, hvis der opnås en harmoni og
balance og det synes jeg i den grad er tilfældet her.
Smagen er fed og
smøragtig, men som i duften er det kombineret med en god portion
syre i
eftersmagen, hvor der også anes citrus.
Lækker vin, som på fornem vis demonstrerer hvordan Sauvignon Blanc kan smage når det i kyndige hænder tilføres fade. Prisen er absolut rimelig!
231,00 kr. hos Laudrup Vin ved køb af 12 stk.Læs mere om
Penedès og
Spanien i leksikonet.