Vinanmeldelse februar 2013 af LBJ
Barda er lavet af danskeren Hans Vinding-Diers. Barda er den mindste vin på
Pinot Noir, hvor Trienta y
Dos og Cincueta begge rangerer over.
Barda er lagret 11 mdr. i franske
egefade - lad os antage, at de ikke er nye, når det ikke eksplicit angives.
Vinen har en brundrød, let
transparent farve.
Duften er relativt afdæmpet i forhold til området.
Her er masser af
frugt og
bær, roser og et
krydret strejf af sødlig tobak og lakrids.
I munden er vinen
poleret og fløjlsblød med en smule
tannin bagerst i ganen.
Overraskende let i
smagen, medium fyldig, og ikke videre Pinot Noir agtig.
Er ganske overrasket over denne vin, havde forventet en helt anden stil. Smagen er ingenlunde burgundisk, her er vægten lagt på frugt og fedme.
Jeg vil nok have skudt på noget italiensk, men sådan kan man, i hvert fald jeg, ofte blive narret af vine fra den
nye verden...
Fin vin, der kan drikkes af alle, da den både er fyldig og let, selvom de to ting burde udelukke hinanden.
Men det betyder også, at den mangler både dybe og kompleksitet og så må en vin da godt have lidt kant.
169,00 kr. hos Philipson Wine ved køb af 12 stk.Læs mere om
Patagonia og
Argentina i leksikonet.