vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Artikler > E

Egefad

Fade lavet på eg benyttes i stor stil til vinifikation. Det er især de franske barrique på 225 liter der benyttes. I dag forbindes fadlagring med kvalitet, men det er det ikke nødvendigvis. En tynd og dårlig vin bliver ikke bedre at ligge på fad. Udgangspunktet skal være godt, for fadlagring kan gøre produktet bedre. Næsten alle store vine, har været i kontakt med egefade. Brugen af egefade har været benyttet i mere end 2.000 år. Oprindeligt af et praktisk hensyn, men senere fordi det på mange måder kan gøre vinen bedre. I dag er det langt billigere at lagre vinen på stål- eller cementtanke, så brugen af egefade benyttes i dag kun for dyrere vine.
Typiske fade og deres volumen
For et typisk fad på 225 liter fordamper der omkring 20-30 liter vin. Det er mest vand og alkohol som fordamper, hvilket gør den tilbageværende vin mere koncentreret. Da udbyttet bliver lavere og prisen for de nye fade skal tilføjes vinen, er det en forholdsvis dyr proces at fadlagre vin på nye fade, men vinen bliver blødere og mere kompleks.

Typer af egetræ

Overordnet findes der to typer egetræ: hvid og rød. Det man søger, er træ med lav porøsitet og lav permeabilitet overfor ilt, dvs. hvor vinen kun langsomt kan ånde gennem træet. Træets struktur siges at være fint, hvis årringene ligger tæt og regulært. Omvendt siges træet at være groft, hvis der er langt mellem ringene eller de ligger irregulært. Det er udelukkende den hvide der benyttes, da den netop besidder disse karakteristika. Der findes hundredevis af sorter, men tre af dem er specielt interessante:
Udbredte egetræssorter
    Forskelle på sorterne
  • Årenes tæthed
  • Indhold af garvesyre
  • Frigivelse af aromaer
  • Fransk eg, quercus petraea, har et højt indhold af garvesyre, udskiller en moderat mængde aroma og årringene ligger meget tæt - træets struktur er fint. Benyttes til de store vine fra Bordeaux og Bourgogne. Garvesyreindholdet gør, at vinene får en længere levetid.


  • Amerikansk hvid eg, quercus alba, er karakteriseret ved at vokse relativt hurtigt, har et lavere indhold af garvesyre, udskiller store mængder aromaer og har længere mellem årringene. Bruges mest til kraftfulde vine, geografisk vil det sige Spanien, Sydamerika og Australien.


  • Østeuropæisk eg, typisk fra Slovenien, Kroatien, Lithauen, Polen eller Romænien, quercus robur, er lidt en blanding. Garvesyreindholdet ligger mellem amerikansk og fransk eg, udskiller moderat mængder aromaer og årringene ligger tæt.
Jo køligere klimaet er, jo langsommere vokser træerne og jo finere bliver træets struktur, dvs. årringene ligger tættere.

Fra træ til fad

Fremstilling af fade
  • Træet fældes
  • Saves/hugges i stave
  • Stavene tørres
  • Tønden formes
  • Tønden brændes
Fremstillingen af egefadene er afgørende for, hvordan vinen påvirkes. Målet er at forædle og komplimentere vinen. Det stiller krav til valg af sort, fremstillingsmetode og forarbejdning.

Første udfordring er at vælge træsort, som beskrevet ovenfor, og dernæst at udvælge de bedste træer. Træerne der benyttes, skal være mindst 100 år gamle, jo ældre jo bedre. De fældes om vinteren, hvor de indeholder mindst saft. Træets marv skal være perfekt centreret. Bark, vækstlag og splintved kan ikke bruges, da de giver en grøn og bitter smag til vinen. Kun træets kerne bør benyttes til fremstilling af fade.

Når træet er udvalgt, kan håndværket begynde. En tøndemager kaldes for en bødker på dansk. I Europa splittes træet først til stave langs årene, hvorfor det er vigtigt, at årringene ligger regulært. Herefter lægges de til tørre i det fri, i både sol, regn og vind. Tørreprocessen kan tage fra 1 til 3 år, alt efter hvor vådt træet er og hvor god kvalitet der ønskes. Jo vådere træet er, jo mere garvesyre indeholder det. Jo længere tid træet får lov at tørre, jo blødere vil det gøre vinen, men samtidig stiger træets pris også. I Amerika fremskyndes processen ofte ved at benytte tørreovne. Den fremgangsmåde er selvsagt langt hurtigere, men den blødgør ikke garvesyren i samme grad som udendørsmetoden og har en tendens til at gøre vinen bitter.

For at kunne bearbejde stavene til en færdig tønde, varmes stavene med damp og tønden samles over åben ild. Når tønden er samlet, brændes den yderligere indvendig. Under denne proces nedbrydes træstoffer og cellulose, hvilket fremkalder de kendte aromaer. Generelt kan fadene ristes let, medium eller meget. Ristegraden afhænger af vinmageren og den vin de skal rumme. Jo lysere og delikat, vinen er, jo lettere ristede fade skal benyttes. Fadene skal altså nøje afstemmes årgangen og helt ideelt, også vine fra forskellige marker.

En kostbar løsning

Egefade er dyre. Det skyldes, at der kun kan fremstilles ca. to tønder pr. træ samt at en bødker kun kan fremstille ca. én tønde om dagen. Prisen er ca. 1.500 kr. for amerikansk eg, 3.000 kr. for fransk eg og 2.250 for østeuropæisk eg. Hvis vi antager, at der maksimalt kan produceres 300 flasker vin pr. fad, stiger prisen med 5-10 kr. pr. flaske, alt efter hvilken type fad der benyttes. Fade lavet på eg benyttes i stor stil til vinifikation. Det er især de franske barrique på 225 liter der benyttes. I dag forbindes fadlagring med kvalitet, men det er det ikke nødvendigvis. En tynd og dårlig vin bliver ikke bedre at ligge på fad. Udgangspunktet skal være godt, for fadlagring kan gøre produktet bedre. Næsten alle store vine, har været i kontakt med egefade. Brugen af egefade har været benyttet i mere end 2.000 år. Oprindeligt af et praktisk hensyn, men senere fordi det på mange måder kan gøre vinen bedre. I dag er det langt billigere at lagre vinen på stål- eller cementtanke, så brugen af egefade benyttes i dag kun for dyrere vine.