Alsace Grand Cru (AOC)
Kort over Alsace i Frankrig
De bedste hvide vine fra Alsace må tilføje Grand Cru til etiketten. Det betyder også, at de hver har deres egen AOC - hele 50 Grand Cru'er er det blevet til! Her er der strengere regler til produktionen, der må kun benyttes fem druesorter, den naturlige alkoholstyrke skal være højere og høstudbyttet skal være mindre, end for almindelig Alsace.
De første Alsace Grand Cru vine kom i 1985 og siden da, har opdelingen af markerne i almindelig og Cru, været heftigt diskuteret. Nogle af de bedste vine fra Alsace kommer således ikke fra Grand Cru markerne, da de ikke stiller krav til produktionsmetoderne, men kun til udbyttet. En del af kritikken er gået på, at der er blevet oprettet for mange Grand Cru marker, så ophøjelserne er blevet udvandet, da alle ikke lever op til den forventede højere kvalitet. Uanset hvad, er den generelle Alsace Grand Cru bedre end den regulære Alsace vin, men det betaler sig at kende til producenten.
Årgangstabel for Alsace Grand Cru
Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.