vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeAustralienSouth AustraliaCoonawarraSouth Australia > Coonawarra

Coonawarra

Kort over vinregion Coonawarra

Kort over South Australia i Australien

Coonawarra er efter manges mening Australiens bedste vinområde. Det er især Cabernet Sauvignon, der har givet området sin status. Det er i området Terra Rossa de gode vine produceres. Terra Rossa er den oprindelige del af Coonawarra. Siden da, er området blevet udvidet markant, dvs. områder som før ikke hørte under Coonawarra, hører nu under Coonawarra. De marker som er blevet tilføjet besidder bestemt ikke samme kvalitet som det oprindelige Terra Rossa område, hvilket er med til at udvande pålideligheden. Mange nye producenter er kommet til og det er efterhånden svært at få et overblik over, hvor den oprindelige gode Coonawarra kan opdrives. Men sikkert er det dog stadig, at der laves virkelig gode vine, vine som ikke er så overmodne som andre vine fra Australien kan være - billedet er blot blevet mere grumset.

I Coonawarra finder vi blandt andre producenterne Wynns, Lindemans, Rouge Homme, Redman, Mildara og Brands.