vinlex.dk

-et vinleksikon

Bourgogne Chardonnay Henri Boillot 2008

199,95 kr. hos Philipson Wine ved køb af 12 stk.
Bourgogne Chardonnay Henri Boillot 2008 2008
Henri Boillot er en af de små men kompromisløse producenter, der de seneste 10 år for alvor har slået sit navn fast. Denne almindelge basis Bourgogne skulle bestå af druemateriale fra bl.a. Saint-Romain, Meursault og Puligny-Montrachet og altså langt overgå en traditionel basisvin. Vinen har en honninggul farve som en fed Mersault. Duften er klassisk Bourgogne, hvor det er tydeligt, at den har noget alder bag sig og efter min mening peaker nu eller måske netop er nået over toppen. Jeg vil i hvert fald drikkes resten inden sommeren for alvor er omme. Her er hasselnød, korn, parfumerede blomster og stenfrugter. Det er en basis Bourgogne, så den besidder ikke den samme kompleksitet og koncentration som de større vine, men omvendt er den milevidt fra mange andre almindelige hvide bourgogner. Det er en yderst harmonisk vin med god rankhed og fylde. Smagen er ren og kan minde lidt om en Chablis med masser af mineralitet, men med større fedme og mere frugt. Det er godt og lækkert. Hvis bare prisen også var basis, så ville det her være indgangen til hvid Bourgogne, men desværre koster den det samme som vine over Bourgogne AOC. Men uanset dens oprindelse, er det en god vin.
FaktaBourgogne Chardonnay Henri Boillot 2008
  • TypeHvidvin
  • ProducentHenri Boillot
  • Årgang2008
  • Alkohol13
  • SkruelågNej
  • ØkologiskNej
  • DruerChardonnay
  • LandFrankrig
  • OmrådeBourgogne
  • Årgang 2008 84 - generelt for årgangen
  • Pris199,95 kr./12 stk.
  • ForhandlerPhilipson Wine
Vinanmeldelse af