Barolo Marcenasco 2004 299,95 kr. hos Philipson Wine ved køb af 12 stk.Rødviolet farve med markering af alder, men det er tydeligt, at der er flere år i den endnu. Lækker aromatisk og parfumeret duft, med masser af frugt, især blåbær, der er suppleret af spirende sekundære og tertiære duftnoter, der er ved at udvikle sig. I munden er tanninerne stadig faste og ret markante og kan godt klare et par år mere på flaske. Vinen er fyldig med smag af vanille, svesker, lakrids og bær med let sødme. Det hele emmer ud i en lang tør eftersmag. En lækker og harmonisk Barolo, med lang levetid. I forhold til 2003 er vinen mere parfumeret og mere kompleks - men den besidder stadig ikke den elegance, som kan findes i en enkeltmarks-Barolo.FaktaBarolo Marcenasco 2004TypeRødvinProducentRenato RattiÅrgang2004Alkohol14SkruelågNejØkologiskNejDruerNebbioloLandItalienOmrådeBaroloÅrgang 200497 - generelt for årgangenPris299,95 kr./12 stk.ForhandlerPhilipson WineVinanmeldelse juni 2011 af LBJ