Opbevaring af vin
Mørkt, køligt og uden vibrationer. 12 °C er ideelt. De fleste vine klarer et skab, men fine vine kræver ordentlige forhold.
Vin skal opbevares korrekt, hvis den skal holde sig sund og udvikle sig i en gunstig retning. Vine bør ideelt set opbevares i en mørk og kølig kælder med konstant temperatur, uden vibrationer, damp og lugte. I bedste fald skal vinene opbevares ved 12 graders celcius.
| Faktor | Anbefaling |
|---|---|
| Temperatur | Konstant temperatur omkring 12 °C for at sikre stabil modning. |
| Lys | Vinen bør opbevares i mørke, da lys kan nedbryde aroma og struktur. |
| Vibrationer | Undgå vibrationer, da de kan forstyrre vinens modningsproces. |
| Lugte | Opbevar vinen uden stærke lugte, da korken kan absorbere fremmede aromaer. |
| Luftfugtighed | Relativ luftfugtighed omkring 70–75 % for at forhindre at korken tørrer ud. |
| Oprindelse | Køb helst vin direkte fra producent eller pålidelig forhandler for korrekt opbevaring før køb. |
Det er vigtigt at vinene ligger fysisk stille, da rystelser og vibrationer forstyrrer udviklingen. Rystelser skabes typisk af elektriske apparater, fx et køleskab eller en fryser, hvor kompressoren tænder og slukker konstant, hvilket kan forplante sig til gulv og vægge. Endnu værre er centrifugen fra en vaskemaskine, som mange har stående i en kælder, ikke langt fra vinreolerne.
Nu hjælper alle disse råd ikke meget, hvis vinen købes på auktion og allerede har været rundt om Jorden et par gange. Så hvis man påtænker at skulle lagre en vin i 20-30 år, bør man købe den så direkte som muligt, gerne fra staldøren.
Temperatur
Hvis en vin skal opbevares i 10 år eller flere, skal temperaturen være under 18 grader. I værste fald må den snige sig op til 20 grader, men jo tættere på de 12 grader, jo bedre og længere levetid får vinen. Overstiger temperaturen 21 grader, forkortes vinens levetid markant og den bør drikkes inden den fylder 10 år. Hvidvine bør ikke opbevares mere end 1-2 år under disse forhold.| Temperaturs påvirkning af vin |
|---|
| Jo lavere temperatur, jo langsommere udvikler vinen sig. |
| Langsom udvikling giver typisk en mere kompleks vin. |
| Omkring 13 °C anses ofte som en ideel temperatur til langtidsopbevaring. |
| 18–20 °C skader normalt ikke vinen, men den udvikler sig hurtigere. |
| Temperaturer over 20 °C kan skade vinen og fremskynde nedbrydningen. |
| Hvidvin opbevaret ved ca. 20 °C bør normalt drikkes inden for 1–2 år. |
Der er en direkte sammenligning mellem temperatur og udviklingshastighed. Jo højere temperatur, jo hurtigere udvikler vinen sig. Dette kendes også fra andre madvarer, fx frugt, som holder sig frisk, spændstig og saftig i længere tid, hvis det opbevares i et køleskab fremfor stuetemperatur. Nu er formålet jo at vinen skal udvikles sig, så kan man ikke bare skyde genvej ved at hæve temperaturen? Desværre ikke. Jo langsommere udviklingen sker, jo mere kompleks udvikler vinen sig. Læs mere under lagring.
Luftfugtighed
Luftfugtigheden spiller også en rolle. Dels har den betydning for etiketterne, der simpelthen rådner hvis luftfugtigheden er for høj, men endnu være, så udtørrer korkpropperne, hvis den er for lav. Luftfugtigheden skal derfor ligge over 40 % og under 75 %. Ideelt set, skal den være mellem 70 og 75 %.| Luftfugtighed |
|---|
| Luftfugtigheden bør være mellem 70–75 %. |
| Over 75 % kan få etiketter til at blive fugtige og smuldre. |
| Under 40 % kan få korkpropper til at tørre ud og miste tæthed, hvilket kan skade vinen. |
Vinens udvikling
Det primære formål med at opbevare vin, er at de over tid udvikler sig til endnu større og bedre vin, end når de fyldes i kælderen. Denne proces er mere detaljeret beskrevet under Lagring. Se også Drikkevindue for hvornår vinen er i sin optimale balance.
De fleste vine kræver ikke perfekte forhold. Et mørkt, køligt skab er nok. Men vil du lagre i årtier, er konstant temperatur under 15 °C og stilhed afgørende.