vinlex.dk

-et vinleksikon

Yellow Tail Merlot 2011

59,95 kr. hos Føtex ved køb af 12 stk.
Yellow Tail Merlot 2011 2011
Til forskel fra den lident flatterende Shiraz, så er her ikke noget stort savværk til stede, blot lidt cirkusgulv. Duften er underligt plumret og svær at dissekere. Men her jam (jammy), der mest minder om syntetisk tyggegummi og cykelgummi. Det lyder måske ikke lækkert og det er jeg sådan set tilbøjelig til at give mig selv ret i. I munden har vinen medium fylde, en tand mere end Shiraz'en og klart mere sødme, Syltetøjet går igen i smagen, hvor der også noteres lidt jordbær. Eftersmagen er som i Shiraz-udgaven tyndbenet og spids, men tilgengæld kort, så det hele er hurtigt overstået.

Man kan læse bag på vinen, at den kan nydes til antipasta, gode tider og gode venner. Det kommer vel an på, om man vil se dem igen, kan man indvende. Slukker tørsten og hiver nogle procenter indenbords - det er her Yellow Tail er bedst.
FaktaYellow Tail Merlot 2011
  • TypeRødvin
  • ProducentCasella Wines
  • Årgang2011
  • Alkohol13.5
  • SkruelågJa
  • ØkologiskNej
  • DruerMerlot
  • LandAustralien
  • OmrådeSouth Australia
  • Pris59,95 kr./12 stk.
  • ForhandlerFøtex
Vinanmeldelse af