vinlex.dk

Casa Marin Pinot Noir 2007

349,50 kr. hos SuperVin ved køb af 6 stk.
Casa Marin Pinot Noir 2007 2007
Casa Marin er et forholdsvist ungt vinhus fra år 2000, der ejes og drives af en kvinde. Fra en hård start, er vinhuset nu blevet et af de bedste i Chile og vinder mange priser for både de røde og hvide vine. Casa Marin Pinot Noir kommer fra Lo Abarca Hills Vineyard, som også står på etiketten. Marken er placeret 80-120 moh., hvilket er godt for at opnå et vist køligt præg over vinen. Vinen er ufiltreret og lagret 14 måneder på 60 % nye franske egetræsfade. Prismæssigt ligger vinen i den absolut høje ende, set i relation til de fleste andre vine fra Chile.

Vinen har en brunrød farve med medium dybde. Meget aromatisk næse med let parfumerede sommerbær som skovbær og brombær, dertil viol og orangeskal. I munden er vinen fed med silkebløde tanniner. Vinen er i perfekt balance. Vil nok kunne lagres nogle år endnu, men det er svært at lade evt. flere flasker ligge og det er tvivlsom om den bliver bedre. Pinot Noir må godt bevare noget af sin friskhed. Meget frugtig med en lang blød eftersmag af kaffe og tobak - det her er virkelig lækkert og delikat men alligevel med en kraft, der næsten kun kan findes i en oversøisk vin. Bør falde i alles smag, da den er nem at gå til, charmerende fra første tår, men alligevel giver den nysgerrige gane mulighed for at gå på jagt i smagslabyrinten.
FaktaCasa Marin Pinot Noir 2007
  • TypeRødvin
  • ProducentCasa Marin
  • Årgang2007
  • Alkohol14.5
  • SkruelågNej
  • ØkologiskNej
  • DruerPinot Noir
  • LandChile
  • OmrådeValle de Aconcagua
  • Årgang 200788 - generelt for årgangen
  • Pris349,50 kr./6 stk.
  • ForhandlerSuperVin
Vinanmeldelse april 2013 af LBJ