Vinanmeldelse december 2009 af LBJ
Når man
dufter og
smager vinen, fristes man næsten til at sige:
klassisk Bordeaux! Men nej, vi er i
Languedoc, i en væsentlig mindre kendt
appellation,
Cabardès.
Lighederne skal findes i
druesammensætningen, som primært består af
Cabernet Sauvignon og
Merlot fra Bordeaux, men krydret med Sydfranske sorter.
Vinen er dybrød med brunlig kant, markeret af alderen. Der er stadig lidt
frugt at finde i duften, blåbær og ribs
krydret med marcipan.
Smagen er
blød,
elegant og fyldig, uden påtrægende
garvesyre, men stadig nok til at den er i
balance. Der er også et let sødligt element, som sikkert skal tilskrives andelen af
Syrah. Alt i alt minder Chateau de Pennautier Collection Privée mere om en højrebredsvin end venstre, altså i Bordeaux. En vin der sagtens kan drikkes uden mad.
Til prisen vil den i mange tilfælde være et meget bedre køb end en Bordeaux til samme pris.
79,00 kr. hos Diverse ved køb af 1 stk.Læs mere om
Cabardès og
Frankrig i leksikonet.