Romanée-Saint-Vivant (AOC - Grand Cru)

Romanée-Saint-Vivant er den største af Vosne-Romanées seks Grand Crus og samtidig den, der ligger lavest på skråningen. 9,44 ha strækker sig fra grænsen til Romanée-Conti og Richebourg ned mod landsbyen, og netop positionen bestemmer stilen. Vinene er lettere og mere parfumerede end naboernes, men de bærer den samme silkeagtige tekstur og aromatiske dybde, der kendetegner Vosnes top.

Munkenes mark

Navnet stammer fra benediktinerklosteret Saint-Vivant, der allerede i det 11. århundrede dyrkede vinmarker i Vosne-Romanée. Klosteret lå nogle kilometer mod vest, men dets jordbesiddelser strakte sig ind på den nuværende Grand Cru-skråning, og munkene gav navn til parcellerne i området. Da den franske revolution i 1791 beslaglagde kirkens jord og solgte den til private, blev Romanée-Saint-Vivant brudt op i mindre lodder. Denne opsplitning præger stadig fordelingen i dag.

Ejerskab og placering

Domaine de la Romanée-Conti er den klart største ejer med 5,29 ha – godt halvdelen af appellationen. DRC forpagtede oprindeligt parcellen fra familien Marey-Monge i 1966 og købte den endeligt i 1988. Familienavnet står stadig på etiketten – en høflighed, der har overlevet ejerskiftet med mere end tredive år. Resten er fordelt på syv ejere: Domaine Leroy, Hudelot-Noëllat, Sylvain Cathiard, Jean-Jacques Confuron, Arnoux-Lachaux, Domaine Poisot og Domaine de l'Arlot.

Skråningen falder fra omtrent 270 meter ved grænsen til Richebourg ned til 250 meter mod landsbyen. Jorden er brun ler over kalksten – samme grundprofil som naboerne, men markant dybere, omkring 90 cm, og med et højere lerindhold. Leret holder fugt og køler jorden, så druerne modner langsommere. Det er kilden til vinens friskhed, og samtidig forklaringen på, at koncentrationen bliver en smule lavere end i Richebourg og La Tâche.

Vinstil

Hvor Richebourg er kraft og eksplosiv frugt, er Romanée-Saint-Vivant finesse og parfume. Duften er udtalt blomsteragtig – rosenblade, viol og rødt kirsebær – ofte med sandeltræ, appelsinskal og et strejf af anis. Tanninet er fint og elegant, ikke det stærke fundament, man finder i Richebourg. Med tiden kommer den karakteristiske trøffel- og skovbundsdybde, en tone af kaffe og sødt krydderi, men teksturen bliver silkeblød hele vejen. Det er den af Vosnes Grand Crus, man kan åbne først: efter ti år i kælderen viser den sig allerede.

DRC's udgave er typisk den mest komplekse og lagringsdygtige – 20–30 år er ikke usædvanligt – men også den dyreste. Hudelot-Noëllat og Cathiard er de mest realistiske alternativer og leverer en stil tæt på referencen. Lette årgange drikkes 8–15 år efter høst, gode årgange holder over 25. Vil man forstå, hvad Vosne-Romanée kan uden at betale for Richebourgs muskler, er det her, man begynder.