Montefalco Sagrantino (DOCG)

Montefalco Sagrantino DOCG ligger i hjertet af Umbrien, omkring middelalderbyen Montefalco med udsigt over Spoleto-dalen. Appellationen blev DOCG i 1992 og er reserveret til tør rødvin lavet af 100 % Sagrantino – et krav uden sidestykke andre steder i Italien, fordi druen stort set ikke findes uden for denne håndfuld kommuner. Ambitionen er enkel og kompromisløs. Sagrantino skal være Sagrantino – ikke blødt op med mildere druer.

Fra munkevin til genopstandelse

Sagrantino var længe på vej mod udryddelse. Druen blev oprindeligt dyrket af franciskanske munke omkring Montefalco og brugt næsten udelukkende til sød passito – vin af druer, der var tørret på måtter efter høst og tjente som liturgisk og festlig drik. Den tørre stil, som vi kender i dag, er en nyere opfindelse. Først i 1970'erne begyndte lokale producenter for alvor at vinificere Sagrantino som tør, fuldgæret rødvin.

Vendepunktet kom i 1980'erne, da Marco Caprai overtog familiens ejendom Arnaldo Caprai og satte gang i et systematisk klon- og analysearbejde, blandt andet i samarbejde med universitetet i Milano. Her blev Sagrantinos ekstreme tanninindhold kortlagt ved at måle, hvordan tanninerne binder sig sammen i lange kæder (polymeriserer), og vinifikationen tilpasset, så tanninet kunne blødes op snarere end skjules. Uden den indsats havde DOCG'en næppe eksisteret i nutidig form.

Druen med verdens højeste tanninindhold

Sagrantino er målt som den mest tanninrige af alle kommercielt dyrkede druesorter. Det betyder i praksis, at en ung Montefalco Sagrantino kan virke næsten udrikkelig – tanninet trækker mundhulen sammen som stærk sort te, der har trukket for længe. Til gengæld er syren også høj, farven dyb og næsten sort, og alkoholen typisk 14–15 %. Resultatet er en af Italiens mest kompromisløse rødvine.

I glasset er tonen mørk og krydret: brombær, blomme, lakrids, sort peber, tobak og en umiskendelig bitter-sødlig note af tørrede urter. Fadlagringen – typisk en blanding af barrique og større foudres – polstrer, uden at dække. De bedste vine får liv, når tanninet begynder at lægge sig, og det tager tid.

Drikkemodenhed

Montefalco Sagrantino er ikke en vin, man åbner ung. Minimumslagringen på 37 måneder inden frigivelse er et fingerpeg, men reelt bør flaskerne hvile yderligere i kælderen. Ti år er en rimelig nedre grænse for de seriøse producenter, og de bedste årgange fra Caprai, Paolo Bea eller Tabarrini kan sagtens udvikle sig i 20–25 år.

Passito – den oprindelige stil

Ved siden af den tørre DOCG findes Montefalco Sagrantino Passito, lavet af druer tørret efter høst. Til forskel fra mange søde vine er passitoen ikke forstærket med sprit – sødmen kommer alene fra koncentrationen i druerne og den langsomme gæring, der stopper af sig selv. Stilen er tæt, syltet og bitter-sød, ofte med samme jernbid af tannin som de tørre vine. Den er historisk set den oprindelige Sagrantino.