Griotte-Chambertin (AOC - Grand Cru)

Griotte-Chambertin er med sine blot 2,7 hektar blandt de mindste Grand Crus i hele Bourgogne. Marken ligger vest for Chambertin selv, midt på skrænten mellem Chapelle-Chambertin i nord og Charmes-Chambertin i syd. En let indsænkning i terrænet skaber et mikroklima, der er en anelse varmere og mere beskyttet mod nordenvinden end nabomarkerne – og det kan mærkes i glasset.

Navnet stammer fra det franske griotte, en sød-syrlig kirsebærsort, der bruges til likør og konfekt. Ifølge de fleste kilder har navnet to mulige oprindelser. Enten henviser det til markens form som en lille sænkning i terrænet, eller til de kirsebærtoner, som vinene har været kendt for i århundreder.

Terroir og mikroklima

Skrænten her har en blid hældning mod øst og en tynd jordbund af brunt ler over revnet kalksten – en klassisk Côte de Nuits-profil. Den let indsænkede placering giver en smule beskyttelse mod den kølige nordluft, som flyder ned over Gevrey fra bakkerne bagved. Resultatet er en mark, der typisk modner lidt tidligere end Chapelle og Latricières, og som giver mere duftrige, mindre strenge vine.

Stil – den parfumerede i familien

Griotte-Chambertin regnes som den blødeste og mest aromatisk parfumerede af Chambertin-satellitterne. I ungdommen dominerer netop kirsebær – både friske røde og mørke morelkirsebær – sammen med violer, jordbær og et strejf af sød krydderi. Tanninet er silkefint og mere tilbagetrukket end hos Chambertin og Mazis, og vinene åbner sig hurtigere. Med tid i kælderen udvikler de noter af skovjord, underskov og tørret frugt, men de bevarer deres blomsterprægede kerne gennem hele livet. Det er Chambertin-familiens fløjlshandske, ikke dens jernnæve.

Producenter

Markens beskedne størrelse betyder få ejere og lille samlet produktion. Drouhin-Laroze ejer den største parcel med knap 0,7 ha og leverer en klassisk, struktureret udgave. Fourrier er blandt de mest eftertragtede med sin præcise, lavindgrebsstil, mens Ponsot historisk havde en monopollignende position med en parcel, der udgjorde omkring en tredjedel af marken. Claude Dugat, Duroché og René Leclerc bidrager hver med små, velbyggede udgaver, og Leroy har lejlighedsvis udsendt flasker fra marken til priser, der sjældent ses under femcifrede beløb.