Bergerac (AOC)

Bergerac ligger umiddelbart øst for Bordeaux langs Dordogne-floden og deler både breddegrad, druer og klima med den langt mere prestigefyldte nabo. Appellationen fik AOC-status i 1936 og dækker omkring 12.000 ha med både rød-, hvid- og rosévin på de klassiske Bordeaux-sorter. Længe var Bergerac kendt som Bordeaux' fattige bror, men de seneste tyve år har ændret billedet markant – især for rødvinene.

Den gamle strid med Bordeaux

Forholdet mellem Bordeaux og Bergerac har været anspændt i århundreder. Helt frem til 1789 nød byen Bordeaux et privilegium kaldet privilège des bordelais, der gav byens egne købmænd ret til at hindre transit af konkurrerende vine gennem Bordeaux-havnen. Bergerac-vinene måtte ofte vente hele vinteren over på lager, før de kunne sendes ud, eller blive blandet i Bordeaux-tønder og solgt under det stærkere navn. Det forklarer, hvorfor Bergerac historisk aldrig kunne opbygge sin egen handelsidentitet, selvom druer og terroir er nært beslægtede med Bordeaux' højre bred.

Sub-appellationerne

Bergerac fungerer som paraplybetegnelse for en række mere specifikke AOC'er, hver med sin egen profil:

• Pécharmant: Den seriøse rødvin på Bergerac-jord, med jernholdig grus og længere lagring.
• Monbazillac: Botrytis-præget sødvin på Sémillon – appellationens flagskib.
• Saussignac: Mindre sødvinszone, hvor druerne oftere tørrer på stokken (passerillage) end angribes af ædelråd.
• Montravel: Tørre hvidvine på Sauvignon og Sémillon i den vestlige ende.
• Rosette: Lille halvsød hvidvinsenklave nord for byen Bergerac.
• Côtes de Bergerac: Strammere version af basis-Bergerac med lavere udbytter og højere mindstealkohol.

Producenter og prisniveau

Luc de Conti på Château Tour des Gendres er pioneren bag det moderne kvalitetsbergerac og har siden 1980'erne arbejdet økologisk, længe før det blev udbredt i Sud-Ouest. Hans røde cuvée La Gloire de Mon Père viste, at en Bergerac kunne måle sig med Saint-Émilion. Château de la Jaubertie, etableret af den britiske købmand Henry Ryman i 1970'erne, var en anden tidlig drivkraft. Château Belingard, Château Tirecul La Gravière (også Monbazillac-reference) og Vignoble des Verdots hører til de øvrige faste navne. Prisniveauet ligger 70–150 kr. for almindelig rød og hvid, 200–400 kr. for de bedste cuvéer – mod 400–800 kr. for sammenligneligt indhold på den anden side af departementsgrænsen.