vinlex.dk

Bourgogne Signature 2009

149,00 kr. hos Vintjeneren ved køb af 1 stk.
Bourgogne Signature 2009 2009
En god tommelfingerregel når man køber Bourgogne er, hellere købe en af de lidt dyrere lavt klassificeret vine end en af de billige cru vine. Dette er præcis en sådan vin, en basis Bourgogne AOC vin i den dyrere ende. Vinen er ung og den er lavet til at blive drukket ung, så frugten er markant.

Farven er klassisk Bourgogne, flot rubinrød og let gennemsigtig. Næsen er ligeledes klassisk Bourgogne, masser af frisk frugt og mineraler tilsat nænsomt doseret hvid peber. Vinen bærer 13 % alkohol og giver en god fylde og koncentration. Det resulterer i den enestående kombination af en let vin med mineralitet og fylde, som kun Bourgogne kan byde på - for vinen er alt andet end tynd. I munden er vinen blød og behagelig som en anden Beaujolais.

Champys Bourgogne Signature er en virkelig god repræsentant for, hvad grundtanken med Bourgogne er, hvis man ikke vil ofre tid og penge på de dyrere enkeltmarksvinene. Men man skal huske på, at det er en fransk terroir vin der kræver mental parathed, at sætte pris på. Vi er så vant til fyldige oversøiske vine, at disse mineralske og feminine vine, nemt drukner.
FaktaBourgogne Signature 2009
  • TypeRødvin
  • ProducentMaison Champy
  • Årgang2009
  • Alkohol13
  • SkruelågNej
  • ØkologiskNej
  • DruerPinot Noir
  • LandFrankrig
  • OmrådeBourgogne
  • Årgang 2009 88 - generelt for årgangen
  • Pris149,00 kr./1 stk.
  • ForhandlerVintjeneren
Vinanmeldelse januar 2012 af LBJ