Tærtiær aroma

Trøffel, læder, tobak, cedertræ og voks. De noter der kun opstår ved lagring. Det der adskiller en ung vin fra en moden.

Tekststørrelse

De tertiære aromaer opstår under lagring – enten på egefade eller på flaske – og er det, der adskiller en ung, frisk vin fra en kompleks, udviklet flaske. De er ikke til stede fra starten, men bygges op over måneder og år gennem kemiske reaktioner, der omdanner primære og sekundære komponenter til noget nyt.

Fadlagring på egetræ bidrager med vanilje, kokosnød, toast, røg og krydderier som nelliker og dild. Intensiteten afhænger af fadets størrelse, alder og ristniveau. Flaskelagring – uden direkte iltpåvirkning – giver en anden type tertiære aromaer: Jordagtige og skovbundsprægede noter som champignon, trøffel og fugtig jord, animalske toner som læder og vildt, og i modne hvidvine honning, bivoks og petroleum. Den karakteristiske petroleumstone i lagret Riesling er et klassisk eksempel på en tertiær aroma, der kun opstår ved flaskemodning.

Tertiære aromaer er ikke et tegn på fejl – de er målet for vine beregnet til lagring. Men de kræver tid. De kræver, at det primære råmateriale er godt nok til at bære modningen. En tynd vin med svage primære aromaer bliver ikke kompleks af at ligge i kælderen – den mister blot frugten uden at vinde noget til gengæld.

Tertiære aromaer er det du leder efter i en gammel flaske. Hvis du åbner en 15 år gammel Barolo og kun finder frugt, har den sandsynligvis ikke haft nok at arbejde med. Hvis duften er af skovbund, læder og tørrede roser – er der sket noget rigtigt.

Læs mere i leksikonet →
Etiketscanner
Foto af etiket