Flaskestørrelse

Standardflasken rummer 75 cl. Det er ikke tilfældigt. Tallet stammer fra glasblæsernes lungekapacitet – den mængde luft de kunne puste i én udblæsning, svarede til ca. 3/4 liter. Flaskerne er ikke længere håndlavet, men standarden har overlevet i århundreder. For spiritus er standarden 70 cl.

Størrelse og modning

Flaskestørrelsen påvirker direkte vinens modning. Nøglen er forholdet mellem vin og ilt: Luftrummet mellem vin og prop er stort set det samme, uanset flaskens størrelse. Det betyder, at en lille flaske, har relativt mere ilt per centiliter vin. Det gør, at vinen modnes hurtigere.

• Halvflaske (37,5 cl): Modnes markant hurtigere end standard. Velegnet til søde vine (Sauternes, Tokaji), hvor man ikke behøver en hel flaske. Ulempen er at vine med stort lagringspotentiale ældes for hurtigt.
• Standard (75 cl): Den universelle reference. Alle lagringsvurderinger og anbefalinger forudsætter denne størrelse.
• Magnum (1,5 l): Den ideelle størrelse til lagring. Vinens modning er langsommere og mere gradvis, hvilket giver en mere kompleks udvikling. Mange samlere køber udelukkende Magnums af store vine. Der er også en festlig dimension – en Magnum rækker til 10 glas.

Tommelfingerreglen er enkel: Jo større flaske, jo langsommere og mere elegant modning. En Magnum af en stor Bordeaux kan være 5–10 år bagefter den samme vin på standard – og smage bedre af det.

Størrelserne – fra Piccolo til Nebuchadnezzar

Navnene på de store flasker kommer fra bibelske konger og historiske figurer. Bordeaux og Bourgogne/Champagne bruger forskellige navne for samme størrelse:

Bemærk at en Jéroboam i Bordeaux er 4,5 l, men i Bourgogne og Champagne er den 3 l. Det er en klassisk kilde til forvirring.

Flaskeformer

Flaskens form er ikke bare æstetik – den fortæller hvilken tradition, vinen kommer fra. Der er fem klassiske former:

• Bordeaux-flasken: Lige sider og markerede skuldre. Skuldrene har en praktisk funktion: De fanger bundfaldet når vinen dekanteres. Bruges til Cabernet Sauvignon, Merlot og Bordeaux-blandinger verden over. Også standard for Rioja, Ribera del Duero og de fleste nye verdens rødvine.
• Bourgogne-flasken: Bredere krop og blødt afrundede skuldre uden markant kant. Bruges til Pinot Noir og Chardonnay – også uden for Bourgogne. Vine fra Oregon, New Zealand og andre Pinot-regioner bruger næsten altid denne form.
• Flûte (Alsace/Mosel): Høj, slank og elegant uden skuldre. Bruges til aromatiske hvidvine: Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris. I Alsace er den obligatorisk. Mosel-vine bruger en lignende form, traditionelt i grønt glas (Mosel) eller brunt (Rheingau).
• Champagne-flasken: Ligner Bourgogne-flasken men er tungere og tykkere i glasset. Det skyldes det høje tryk (5–6 atmosfærer) inde i flasken. Bunden har en dyb indbukning (punt) der fordeler trykket. Bruges til al mousserende vin lavet efter Champagnemetoden.
• Bocksbeutel: Flad og rund, nærmest som en lommelærke. Traditionel for Franken i Tyskland og enkelte portugisiske vine. Sjælden men umiskendelig.

Glasfarve

De fleste vinflasker er mørke – grønne eller brune. Det er ikke bare dekoration. Mørkt glas beskytter vinen mod UV-lys, der nedbryder farvestoffer og aromatiske forbindelser. Vine i klart glas (typisk rosé og billige hvidvine), er beregnet til hurtig konsumering, ikke lagring.

Mosel-vine i traditionelt grønt glas og Rheingau-vine i brunt glas er en historisk konvention, der stadig overholdes af mange producenter – men den har ingen lovmæssig status.

Alternativ emballage

Udover glasflasker sælges vin i stigende grad i bag-in-box-format, typisk 3 liter (= 4 standardflasker). Vakuumposens kollaps forhindrer oxidering, hvilket giver længere holdbarhed efter åbning, end en flaske. Se bag-in-box for en gennemgang af formatet.