Corvina Veronese

Corvina – fulde navn Corvina Veronese – er Nordøstitaliens vigtigste røde druesort og grundlaget for en af landets mest særegne vinidentiteter. Den er rygraden i Valpolicella, Bardolino, Amarone della Valpolicella og Recioto della Valpolicella – et imponerende spektrum fra lette hverdagsvine til nogle af Italiens dyreste og mest langlivede vine. Nøglen til den alsidighed er druens enestående evne til at koncentrere sig under appassimento-tørring uden at miste sin aromatiske præcision.

Oprindelse og historie

Corvina er hjemmehørende i Veneto-regionen og dyrkes næsten udelukkende i området omkring Verona – Valpolicella mod vest og Bardolino ved Gardasøen. DNA-profilen er unik og viser ingen nære slægtninge blandt kendte europæiske sorter, hvilket tyder på meget gammel og lokal oprindelse. Corvinone, der ofte sammenblandes med Corvina, er ikke den samme sort – men de er beslægtede og bruges i de samme vine, hvor Corvinone kan erstatte op til halvdelen af Corvina-andelen.

Historisk var Valpolicella og Bardolino lette, friske vine beregnet til daglig brug. Amarone, som vi kender det i dag, er relativt ung. Produktionen af bevidst tørret vin til fuldtørret (amaro = tør/bitter) udgave begyndte først i 1950'erne og 1960'erne som et systematisk projekt. Navnet Amarone della Valpolicella fik sin nuværende DOC-status i 1990 og DOCG i 2009.

Klima og geografi

Corvina trives i det milde, men tempererede klima nord og vest for Verona, beskyttet mod alperne mod nord og påvirket af Gardasøen mod vest. Sorten modner sent og kræver en lang, varm sæson – den høstes typisk sidst i oktober, efter de fleste andre sorter. Den er robust og relativt resistent over for sygdomme under vækst, men har en åben klasestruktur, der giver god luftcirkulation – og det er netop den egenskab, der gør den ideel til appassimento. Luften cirkulerer mellem druerne og tørringen forløber jævnt.

En vigtig ting at bemærke: botrytis (ædel råd) er ikke ønsket i Amarone-produktionen – det modsatte af hvad man kunne tro. Botrytis reducerer farve, tanniner og smagspræcision. Traditionelle producenter tolererer en vis forekomst som et kompromis ved naturlig ventilation, men moderne producenter undgår det aktivt via klimakontrollerede tørrerum. I Recioto, den søde søstervin, er råd mere acceptabelt da koncentrationen af sødme vægter højere.

Stil og smag

Corvina er ikke en sort med stor kraft – det er elegancen, der er dens styrke. I frisk, tør udgave (Valpolicella) giver den lette vine med frisk syre, lav alkohol og en karakteristisk smag af bitre kirsebær og mandelbitterhed i eftersmagen. Det er en distinkt og genkendelig profil, der adskiller Corvina-vine fra alt andet.

Under appassimento transformeres druens udtryk radikalt. Vandindholdet falder med 30-40%, og sukker, syre og aromastoffer koncentreres. Den tørrede Corvina giver en ekstrakt af mørk kirsebær, chokolade, kaffe, lakrids og tørret frugt – med en kompleksitet, der kræver år at folde sig ud. Alkoholen ender på 14-17%. Det er den samme drue, men nærmest to forskellige oplevelser.

Corvina i verden

Corvina er en udpræget lokal sort. Den dyrkes næsten udelukkende i Veneto omkring Verona og eksisterer ikke i meningsfuld form uden for Italien.