Klassifikation af vin

Klassifikation af vin forekommer kun i Frankrig, men ikke i alle områder. Det er en rangliste over slotte eller vine fra samme distrikt eller område. Det må ikke forveksles med en appellation, som omfatter alle vine i et distrikt. Den mest berømte klassifikation blev lavet af vinmæglere, courtiers, for handelskammeret i Bordeaux i anledning af verdensudstillingen i Paris i 1855. Blandt mange tusinde slotte blev 61 samt Haut Brion fra Graves opstillet i fem klasser som Grands Crus Classés de Médoc. Samtidig blev 24 søde hvidvine fra Sauternes og Barsac inddelt i 1. og 2. Cru med Château d’Yquem alene i top som 1. Grand Cru. Disse lister var udtryk for kvalitet, pris og berømmelse i 1855, men de har siden haft en selvforstærkende effekt. Selvom de fleste slotte har skiftet ejer, er den eneste ændring Mouton Rothschilds oprykning til 1. Cru i 1973.

Da vinene fra Saint-Émilion blev klassificeret i 1955, blev det vedtaget at revidere listen hvert tiende år. Den omfatter nu 13 slotte i 1. Grand Cru Classé med Ausone og Cheval Blanc i spidsen som (A) fulgt af 55 Grands Crus Classés. I 1959 blev 13 røde og otte hvide optaget i Cru Classé de Graves, mens Pomerol aldrig har fået en klassifikation.

Bourgogne har et andet system, hvor de bedste vinmarker har status som Grand Cru efterfulgt af 1. Cru, der kan være delt mellem flere ejere, det samme gælder for de 50 Grand Cru i Alsace.; Mange rødvine gæres på store gamle fade på op til 10.000 liter. Her tjener træet ikke nogen rolle, da overfladen er for lille i forhold til volumen og reaktionen mellem træ og vin bliver derfor tilsvarende lille. Et meget lille fad, vil omvendt få en for stor overflade i forhold til volumen, hvorfor træet vil præge vinen for meget. Størrelsen på 225 liter har vist sig at være et godt kompromis. For hver gang et fad har været benyttet, tager det dobbelt så lang tid for reaktionen mellem vin og fad at ske. Det betyder, at jo flere gange et fad har været brugt, jo mindre bliver effekten. Når der på en vin står at den er lagret på egefade, har det altså kun betydning, hvis fadene er nye - herefter er det kun salgsgas.

Når vin opbevares på et egefad, suger træet vin og en de laf vinen fordamper. Det er derfor vigtigt, at fadet jævnligt efterfyldes. Denne proces ilter vinen og man skal være nøje opmærksom på, at vinen ikke oxiderer for meget. Når vand og alkohol fordamper, bliver vinen mere koncentreret, hvilket også gør vinen blødere.

Den traditionelle franske vinficering på barriques består både at alkoholisk gæring, malolaktisk gæring, klaring og omstilkning, mens mange billige vine blot er færdigproduceret på egefade, mens al gæringen er foregået på ståltanke.