vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Artikler > J

Judgment of Paris

Judgment of Paris, eller Parisersmagningen, var en blindsmagningskonkurrence arrangeret i 1976 af den franske vinkøbmand Steven Spurrier, der udelukkende solgte franske vine. Der skulle dystes i to kategorier, Cabernet Sauvignon og Chardonnay. For Frankrigs vedkommende betød det rødvin fra Bordeaux og hvidvin fra Bourgogne. Begge områder regnes dengang såvel som i dag, for to af verdens bedste vinregioner. Amerikanerne stillede med vine fra Napa Valley, Californien. Og de vandt en overraskende sejr, som der stadig skrives og debatteres om i dag. Stag's Leap Wine Cellars årgang 1973 vandt i kategorien Cabernet Sauvignon, med Château Mouton-Rothschild på andenpladsen. Chateau Montelena 1973 vandt i kategorien Chardonnay, med Meursault Charmes Roulot på andenpladsen.

Episoden gav genlyd i hele verden, da der ikke blot blev sat spørgsmåltegn ved fransk vins enerådighed på toppen, men også fordi franskmændende selv tog fejl! Dagen var vigtig fordi det pludselig blev tydeligt for enhver, at verdens bedste vin ikke behøvede at komme fra Frankrig, men kunne komme fra den lokale baghave - den slags motiverer til fornyelse og forædling, til gavn for forbrugerne. Tak for det!.