vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeSpanienCastilla y LeónToroCastilla y León > Toro

Toro (DO)

Kort over vinregion Toro

Kort over Castilla y León i Spanien

Toro byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine. Toro står stadig lidt i skyggen af de fremadstormende regioner i Spanien, men Toro er ikke mere end nogle skidt bagefter og kan meget vel blive en kommende stjerne på den spanske vinhimmel. Der er varmt i Toro, hvilket også ret præcist beskriver stilen. Vinene er fuldmodne og fyldige - det kan give kedelige slaskede vine, men bestemt også interessante og komplekse vine - resultatet er helt op til producentens ambitioner.

En stor del af druestokkene i Toro, er præphylloxera, dvs. de har overlevet den store vinpest i Europa. Mange af stokkene er derfor oldgamle, omkring 120 år. I Toro hersker Tempranillo, som her kaldes Tinto del Toro. Sorter som Cabernet Sauvignon og Merlot, ses stort set ikke. Det er et godt udgangspunkt for at kunne skabe autentiske vine.

Klima og geografi

Det geografiske område er ganske stort. Vinstokkene er beskåret efter gobelet metoden, dvs. uden brug af wire eller andet. Det giver små tætte buske, der står med god afstand til hinanden, modsat de mere traditionelle rækker af opbudne vinstokke. Klimaet er barskt, her er rigeligt af sol og varme men også vind og kulde. Temperaturen svinger fra plus 40 grader til minus 15 grader - et udsving på 50-60 grader! Der falder maksimalt 300 mm vand om året og kunstvanding er forbudt. Jordbunden består af sand og ler, hvilket har hjulpet på at holde vinlusen stangen. Nygternt set, er Toro ikke helt så gunstigt som Ribera del Duero, da her er fladere og varmere. Men som altid, kan dygtige vinmagere trylle. Tilsammen hårde forudsætninger for vindyrkning, men kombineret med de ældgamle stokke, er her også et kæmpe potentiale.

Vinen

Vinene fra Toro skal minimum indeholde 75% Tinto del Toro. Alkoholstyrkeen skal minimum være på 12,5%, men ofte kravler den op omkring 15%. Vinene kan drikkes et år efter høsten, men de tunge af slagsen er bedre som Reserva eller Gran Reserva. Tempranillo i Toro udvikler en udtalt duft af solbær, sort peber og mælkesyre. Drueklaserne er mindre og mere kompakte, end Tempranillo dyrket i Rioja. Det resultrer i en bedre tanninstruktur. Hvis druemosten kombineres med letristede egefade, omdannes mælkesyren til en smag af kakao.

FAKTADruesorter i Toro