vinlex.dk

-et vinleksikon

St. Andrews Shiraz 2006

299,95 kr. hos Vin & vin ved køb af 6 stk.
St. Andrews Shiraz 2006 2006
St. Andrews serien er Wakefields signaturlinje. Der er i alt fire vine, to røde og to hvide, på henholdsvis Cabernet Sauvignon, Shiraz, Chardonnay og Riesling. Her er der langt ekstra kærlighed i vinene så de i højeste grad udtrykker vinhusets filosofi. De første flasker så dagens lys i 1999.

Shiraz-udgaven er mørkebrun, dog ikke helt så dyb i farven som man kunne forvente af Shiraz der nærmer sig 15 % alkohol. Det kan skyldes alderen, hvor nogle af farvestofferne mister deres kraft og dermed skaber de brunlige reflekser, som er kendetegnet ved en ældre vin. Vinen er lækker og imødekommende i næsen, der tydeligt indikerer at her er en balanceret vin med noget alder. Frugten er i fokus, men under det nogle mere komplekse toner. Mørke bær, blåbær og syltede kirsebær og julekryderier som nellike og anis.

I munden er vinen fyldig med masser af solmoden frugt og gode livlige tanniner - den er drikkemoden nu. Personligt kan jeg godt lide den saftighed tanninerne bidrager med, når de kombineres med tætpakket frugt. Så ingen grund til at lade den ligge i flere år, da dette forhold har det med at forskyde sig, selvom den nok godt kan klare det. Den fine balance gør, at den aldrig virker jammy eller pumpet, men faktisk har en smule saft og kølig frugt i eftersmagen. Australsk power når det er bedst. I den lange eftersmag findes fyldig frugt og en tør saftighed. Det er ikke helt billigt, men det er godt! Både til en rød bøf eller til et godt glas efter en middag.
FaktaSt. Andrews Shiraz 2006
  • TypeRødvin
  • ProducentWakefield Estate
  • Årgang2006
  • Alkohol14.6
  • SkruelågNej
  • ØkologiskNej
  • DruerShiraz
  • LandAustralien
  • OmrådeClare Valley
  • Pris299,95 kr./6 stk.
  • ForhandlerVin & vin
Vinanmeldelse af