Vinanmeldelse maj 2010 af LBJ
På alle måder en anderledes vin. Vinen er
høste helt præcist den 19. oktober 2002. Det er en
Sancerre, en af de sprødeste hvidvine man kan opdrive - men ikke denne.
Den har en smuk ravgul
farve, er klar og har en lettere
fed tekstur.
Duften er lækker sødlig med honning, hyldeblomst og nødder - men ikke just hvad man forventer af en Sancerre. Kroppen er medium fyldig, ikke
cremet, men meget fyldig.
Smagen byder på noget så sjælden som havre og i
eftersmagen er noteret trøffel.
Vinen har en meget lang eftersmag, men den er tillige meget diskret. Der er stort set ikke mere
syre tilbage, hvilket gør, at den mere minder om en dessertvin, end en
frisk hvidvin.
Alt i alt virker vinen som en
tør dessertvin, men uden den sødme som kendetegner dessertvine. En anderledes vin, men jeg har svært ved at se hvor den passer ind?
Den duer ikke som dessertvin, mangler syre til terassen og er svær at parre til mad - og så er den ikke billige - men stadig et interessant bekendskab.
389,95 kr. hos Otto Suenson ved køb af 1 stk.Læs mere om
Sancerre og
Frankrig i leksikonet.