Vinanmeldelse maj 2008 af LBJ
Flor de Pingus er danske Peter Sissecks
andenvin efter kultvinen Pingus.
Hvor du skal ligge adskillige tusinde kroner for en enkelt flaske Pingus, får du her en
opulent vin til en langt lavere pris.
Årgang 2004 var fantastisk, hvilket helt sikkert bidrager til, at vinen her er helt oppe at ringe. Jeg har faktisk svært ved at forestille mig, hvordan den ægte Pingus kan være meget bedre, men det må jo kom an på en prøve en dag.
Vinen er lavet udelukkende på
Tempranillo, som er den mest udbredte sort i
Spanien.
I glasset finder vi en meget mørk og dyb vin, med fuld
krop og god
tekstur - en
kontant og nærmest
komplet vin!
Det næsten vælter op af glasset med duftindtryk, hvor især den lange
fadlagringen på helt nye
egefade er tydelig i form af vanille og atter vanille, som på harmonisk vis er yderst velintegreret. I den
komplekse duft findes dernæst ristet kaffe, blåbær og lakrids.
Flor de Pingus 2004 kan sagtens drikkes nu, men kan også snildt tåle at ligge mindst 5 år. Prisen er høj selv for den lille Pingus, men værdien er endnu højere - en vin der skal smages!
699,00 kr. hos Diverse ved køb af 1 stk.Læs mere om
Ribera del Duero og
Spanien i leksikonet.