Vinanmeldelse maj 2011 af LBJ
Don Melchior er vinmastodonten Concha Y
Toro's topvin. Prisskiltet er da også blandt de højeste man kan finde i et supermarked.
Husets andre vine giver generelt meget for pengene, så spændingen var stor da den
Bordeaux-inspirerede topvin skulle smages.
Vinen
bærer også navnet
Vintage 18. Den er lavet på 94 %
Cabernet Sauvignon, har været 14 måneder på franske
egefade.
I glasset er den brunrød, med brunlig kant, tydeligt præget af alderen. Modsat de andre vine, skal den fakisk ligge nogle år i kælderen.
Næsen er præget af bær, mandler og svesker.
Smagen er meget fyldig, en
fed vin med fuld
krop.
Eftersmagen er
tør med
bløde tanniner og har tydelig toner af flødekaramel.
Sødmen og varmen fornemmes dog ret tydeligt, hvilket skuffer. Til prisen burde
alkoholen være langt bedre integreret og sødmen bedre håndteret.
I forhold til de billigere vine fra huset, ligeledes på ren Cabernet Sauvignon, bidrages her ikke med yderligere elegance og kompleksitet, som prisen antyder.
Vinen har tidligere
høstet særdeles god kritik, så
årgangen kan have en stor del af skylden og vinen bør derfor have endnu en chance i en anden årgang.
349,00 kr. hos Kvickly ved køb af 1 stk.Læs mere om
Valle del Maipo og
Chile i leksikonet.