Vinanmeldelser - 39 vine

Vinanmeldelser
Cascina Ballarin
Barbera d'Alba
Rød
235,00 kr.
En Barbera lavet på 45 år gamle vinstokke, fra marken La Morra, hvor der også produceres Barolo. Vinen er lagret 18 måneder på træfade, dog ikke nye. Farven er meget mørk, nærmer sig sort. Næsen er afdæmpet og præget af røde bær og vanille. I munden er vinen meget tør, fuldt knald på tanninerne som tilmed er af den hårde slags. Smagen er præget af bitre kirsebær og fadlagring. Hvis denne vin skal drikkes nu, kræver den et perfekt modspil i form af mad, ellers skal den ligge en del år i kælderen, for overhovedet at blive tilgængelig.

Vinanmeldelse af LBJ, februar 2010
Land
Italien
Område
Barbera d'Alba
Producent
Cascina Ballarin
Årgang
2006
Alkohol
14,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Barbera
Pris 235,00 kr. ved køb af 1 stk. hos Vinoble

Château Talbot
Saint Julien
Rød
595,00 kr.
Talbot er en 4. Cru vin fra Bordeaux. Dette eksemplar kommer næsten direkte fra slottets kældre, hvilket betyder, at opbevaringen har været perfekt. Farven er mørkerød, uden de store tegn på alder. Duften er til gengæld præget af alderen, som byder på hø, tobak og lidt stald. Måske er det den perfekte opbevaring som gør, at vinen sagtens kan ligge 5-10 år endnu, den er i hvert fald slet ikke så silkeblød som man med rette kan forvente af en 20 år gammel vin. Her er stadig masser af tanniner, der dog er til den bløde side. Kroppen er middelfyldig. I smagen finder vi kamille, let fadpræg og lidt frugt. En vin med en utrolig lækker bouqet, som kun alder kan give, men desværre lever smagen ikke helt op til resten. Absolut et godt glas, men prisen følger desværre også med.

Vinanmeldelse af LBJ, februar 2010
Land
Frankrig
Område
Saint Julien
Producent
Château Talbot
Årgang
1990
Alkohol
12,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot
Pris 595,00 kr. ved køb af 1 stk. hos Vinoble

Francis Ford Coppola
Californien
Mouss
135,00 kr.
En mousserende vin fra Californien, af filmmageren Coppola. Farven er flot gylden, som en lys øl. Duften er aromatisk, præget af melon og eksotiske frugter. I munden er den blid, frisk, men til den søde side. Den er på ingen måde frisk som en tør Champagne, men heller ikke sød som en billig Cava. Har en god balance og egner sig godt som velkomstdrink. I smagen findes desuden pære og en let nøddeagtig tone.

Vinanmeldelse af LBJ, februar 2010
Land
USA
Område
Californien
Producent
Francis Ford Coppola
Årgang
2007
Alkohol
11,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Chardonnay
Pris 135,00 kr. ved køb af 1 stk. hos Otto Suenson

Louis Carillon & Fils
Puligny-Montrachet
Hvid
385,00 kr.
Vi er i en af verdens bedste hvidvinsregioner - og når man stikker næsen i glasset finder man hurtigt ud af, at det her er godt! Vinen er modnet i 12 måneder på træfade, hvoraf 15-20% er nye fade hvert år. Fadlagringen er det første man bemærker, det nærmest vælter op af glasset med aromaer, hvor ristet kaffe, nødder og honning dominerer. Vinen er klar og meget lys, minder om hyldeblomstsaft. Havde denne Chardonnay kommet fra et oversøisk land, ville der være overhængende fare for, at de ristede toner ville dominere smagen og gøre den lad. Men ikke i Bourgogne. Vinen er tør og har præcis den mængde syre der skal til for at skabe balance. Syren er meget blød, men nærværende, og giver en god balance til vinen. Jeg vil vove den påstand, at en sådan vin ikke produceres udenfor Bourgogne! Så selvom prisen er høj, er der ingen genveje til fornøjelsen. Prøv den til kammuslinger med brunet smør og bliv beriget af en større oplevelse.

Vinanmeldelse af LBJ, februar 2010
Land
Frankrig
Område
Puligny-Montrachet
Producent
Louis Carillon & Fils
Årgang
2006
Alkohol
13,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Chardonnay
Pris 385,00 kr. ved køb af 1 stk. hos Vinoble

Cusumano
Sicilien
Rød
69,95 kr.
Nero d'Avola er den bedste druesort på Sicilien - der går man som regel ikke galt i byen. Vinen er italiensk, men med tydelig præg af syden. Den kunne minde om dem fra Puglia. Den er meget mørk og fyldig, lidt til den søde side, men samtidig tør. Duften er præget af modne røde bær kombineret med den traditionelle italienske kirsebærsten, måske med et hint af mint. En udemærket hverdagsvin, men noget stort indtryk gør den ikke. Den kommer i øvrigt med en glasprop!

Vinanmeldelse af LBJ, februar 2010
Land
Italien
Område
Sicilien
Producent
Cusumano
Årgang
2007
Alkohol
14%
Skruelåg
Ja
Økologisk
Nej
Druesorter
Nero d'Avola
Pris 69,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Renato Ratti
Langhe
Rød
99,95 kr.
Den lille Barolo, som vinene fra Langhe kaldes. Vinen er mørk, har en indbydende krydret duft blandet med mørke halvtørrede frugter, chokolade og lidt læder - ikke dårligt for en lillebroder! Langhe kan og skal drikkes før en Barolo og selvom denne er rimelig ung, er det som om den allerede har mistet sin ungdommenlige frugt, som man ellers ville forvente af en Langhe. Den er meget koncentreret, hvilket måske kan være skyld i, at frugten og elegancen træder lidt i baggrunden. Uanset hvad, kan den sagtens hamle op med de billigste Baroloer! Jeg vil nok foretrække en yngere version af samme vin eller en rigtig Barolo fra samme producent, men til prisen får man bestemt hvad man betaler for.

Vinanmeldelse af LBJ, januar 2010
Land
Italien
Område
Langhe
Producent
Renato Ratti
Årgang
2007
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Nebbiolo
Pris 99,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Joseph Mellot
Sancerre
Hvid
149,95 kr.
Som noget særligt for Sancerre, er denne vin fadlagret på nye egtræsfade. Det finder man oftere hos naboen Puilly Fumé. Farven er lysgylden. Duften er frisk med friske grønne frugter som æbler. I munden er vinen blød, fed og lækker, med smag af stikkelsbær og hyldeblomst. Bestemt en god vin, men i forhold til Joseph Mellots billigere vin fra Pouilly Fumé, Le Troncsec, synes jeg denne har for lidt at byde på. Le Troncsec er simpelthen i bedre balance.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Frankrig
Område
Sancerre
Producent
Joseph Mellot
Årgang
2007
Alkohol
12,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Sauvignon Blanc
Pris 149,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Domaine Chainier
Touraine
Hvid
59,95 kr.
Touraine ligger i Loire. Bag på kan man læse, at denne vin er som en god Sancerre. Det er noget af en udmelding, da de laver nogle af verdens bedste hvidvine på Sauvignon Blanc! Farven er meget lys, som var det hyldebærsaft. Duften er umiskendelig Sauvignon Blanc, frisk med stikkelsebær og hyldeblomst. Smagen er hurtigt overstået, men byder på en frisk og lidt fed fylde. En god Sancerre vil jeg ikke sige det er, men man får hvad man betaler for.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Frankrig
Område
Touraine
Producent
Domaine Chainier
Årgang
2008
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Sauvignon Blanc
Pris 59,95 kr. ved køb af 1 stk. hos Irma

Braida
Monferrato
Rød
89,95 kr.
Her har vi fat i en spændende og sjældent set druesammensætning. Hoveddruen er Barbera, dernæst Pinot Noir, men der er også Cabernet Sauvignon og Merlot. At Barbera blandes med andre sorter er specielt, men lige så specielt er det at blande Pinot Noir og Bordeaux-sorter. Farven er meget mørk. Duften er præget af frisk frugt, mandler og marcipan. I munden er vinen meget tør, men med fede tanniner der er godt integreret. Smagen er frugtig og let krydret med smag af mørke bær og kirsebærsten. Eftersmagen er ganske lang og lidt fedtet. Det er tydeligt at vi her har fat i en italiensk vin, men det er ikke tydeligt at den kommer fra Piemonte. Den bitre undertone peger mod Toscana, men fylden, blødheden og det krydrede element peger i andre retninger. En god vin til prisen.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Italien
Område
Monferrato
Producent
Braida
Årgang
2006
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Barbera, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Merlot
Pris 89,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Miguel Torres
Penedès
Rød
199,95 kr.
På papiret har vi her fat i en spændende flaske. Den er lavet af en af de mest kendte spanske producenter, Miguel Torres, og den er på noget så udsædvanligt som ren Pinot Noir. Det er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra en 10 ha. stor mark. I Penedès, såvel som resten af Spanien, er der generelt for varmt til at dyrke Pinot Noir. Vinen her er dyrket 520 moh., hvilket gør sit til at den alligevel virker kølig. Farven er meget mørk, med let lilla skær. I duften er der bær, modne brombær, eukalyptus og lidt røg. Vinen minder mere om øversøisk Pinot Noir end en fra Europa - den kunne godt være fra Australien. Smagen er fyldig, blød og let tør. Den domineres af kirsebær, lakrids og vanille fra fadlagring - med en anelse chokolade i den lange eftersmag. Hvis man forventer en elegant og silkeblød Pinot Noir vin, skal du kigge videre. Men leder du efter en blød kraftkarl á-la-oversøisk, kunne dette være vinen. Den kan sagtens tåle at ligge nogle år endnu, vurderer at den bliver mere elgant med alderen. En spændende og anderledes vin fra Spanien. Husk at sætte den på køl!

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Spanien
Område
Penedès
Producent
Miguel Torres
Årgang
2007
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Pinot Noir
Pris 199,95 kr. ved køb af 1 stk. hos SuperBest

Pelissero
Barbera d'Alba
Rød
99,00 kr.
Vi er i Piemonte, dog ikke i Barolo, men smager på den næstmest udbredte druesort Barbera. En mørk vin, med antydning alder. Duften er sødlig og krydret, næsten lidt juleagtig. Der noteres svesker, valnød og fad. Smagen er tør og fyldig med smag af svesker og en snert af tobak. Der er godt med garvesyre tilbage i vinen, men den er i god balance, omend vinen bør nydes til mad. Den bør kunne ligge et par mere. En god Barbera til prisen, der kunne savne lidt længere eftersmag og lidt mere fylde.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Italien
Område
Barbera d'Alba
Producent
Pelissero
Årgang
2005
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Pris 99,00 kr. ved køb af 1 stk. hos SuperBest

Comte Nicolas de Lorgeril
Cabardès
Rød
79,00 kr.
Når man dufter og smager vinen, fristes man næsten til at sige: klassisk Bordeaux! Men nej, vi er i Languedoc, i en væsentlig mindre kendt appellation, Cabardès. Lighederne skal findes i druesammensætningen, som primært består af Cabernet Sauvignon og Merlot fra Bordeaux, men krydret med Sydfranske sorter. Vinen er dybrød med brunlig kant, markeret af alderen. Der er stadig lidt frugt at finde i duften, blåbær og ribs krydret med marcipan. Smagen er blød, elegant og fyldig, uden påtrægende garvesyre, men stadig nok til at den er i balance. Der er også et let sødligt element, som sikkert skal tilskrives andelen af Syrah. Alt i alt minder Chateau de Pennautier Collection Privée mere om en højrebredsvin end venstre, altså i Bordeaux. En vin der sagtens kan drikkes uden mad. Til prisen vil den i mange tilfælde være et meget bedre køb en en Bordeaux til samme pris.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Frankrig
Område
Cabardès
Producent
Comte Nicolas de Lorgeril
Årgang
2002
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Grenache
Pris 79,00 kr. ved køb af 1 stk. hos Diverse

Domaine Gros Frére & Sæur
Bourgogne Hautes Côtes de Nuits
Rød
169,95 kr.
Klassisk Bourgognefarve, mørkerød, men ikke mere end man kan se igennem den. En saftig vin med duft af skovbær og let fad. Den er hverken specielt elegant eller maskulin, uden at det er negativt ment. Jeg vil nok hellere spendere lidt mere på en mere maskulin vin eller vælge en af de mere elegante. En udemærket Bourgogne til prisen, vi er trods alt i begyndelsen af prisspektret, men ikke en vin der brænder sig fast i hukommelsen.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Frankrig
Område
Bourgogne Hautes Côtes de Nuits
Producent
Domaine Gros Frére & Sæur
Årgang
2006
Alkohol
12,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Pinot Noir
Pris 169,95 kr. ved køb af 1 stk. hos Theis Vine

Joseph Mellot
Pouilly Fumé
Hvid
109,95 kr.
Pouilly Fumé regnes som den bedste appellation i Loire og dermed også som det bedste sted i verden for dyrkelsen af Sauvignon Blanc. Det første der slår en, er at den har en virkelig flot gylden farve. Duften er meget indbydende, både frisk og sødlig på en og samme tid. Der er således både grapefrugt, græs og akacie at finde i duften. Smagen er fyldig og let fedmefuld. En dejlig vin, der dog ikke er blandt de sprøde på Sauvignon Blanc.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Frankrig
Område
Pouilly Fumé
Producent
Joseph Mellot
Årgang
2007
Alkohol
12,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Sauvignon Blanc
Pris 109,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Domaine Dupont Tisserandot
Marsannay
Rød
169,95 kr.
Marsannay hører til blandt de lyse rødvine fra Bourgogne. Området er mest kendt for sine rosévine, men det laves også røde og hvide. Vi har med andre ord fat i en af de mindre kendte vine fra Bourgogne. Vinen er rubinrød, let gennemsigtig. Den har en elegant næse, med skovhindbær og florale elementer. I munden er den meget blød og i god balance. Den er på en gang let og fyldig - føles let, men fylder godt i munden. I duft og smag noteres noget der minder om diskret peber og jord, der får en til at tænke på en dyrere og kraftigere Bourgogne. En lækker Bourgogne i den lyse og lette ende, uden at den på nogen måde er tynd. Den er perfekt drikkemoden nu. Kan sagtens drikkes alene, til fisk eller måske på en sommerdag i stedet for en Beaujolais Cru.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Frankrig
Område
Marsannay
Producent
Domaine Dupont Tisserandot
Årgang
2006
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Pinot Noir
Pris 169,95 kr. ved køb af 1 stk. hos Theis Vine

Vecchia Cantina
Montepulciano d'Abruzzo
Rød
149,95 kr.
En mørk vin med let brunlig kant, som antyder alderen. Men som også antyder, at den ikke skal ligge længere. Duften er primært frugtig, men uden megen intensitet. Der er noget støvet over den, som om den har toppet for et år eller to. Kirsebærsten kan også noteres. Smagen er tør, garver stadig gummerne efter de relativt mange år. Den virker let jordslået, med smag af hengemte bær, faktisk minder den mig om rabarbergrød. Den er hverken frisk eller frugtig. Ikke meget vin til prisen, sikkert fordi den er gået over tid, selvom den lige er taget ned fra hylden.

Vinanmeldelse af LBJ, december 2009
Land
Italien
Område
Montepulciano d'Abruzzo
Producent
Vecchia Cantina
Årgang
2004
Alkohol
13,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Montepulciano
Pris 149,95 kr. ved køb af 1 stk. hos Føtex

Domaine les Bruyeres
Crozes-Hermitage
Rød
189,95 kr.
Vi har her fat i en biodynamisk vin der er ufiltreret. Halvdelen af vinen er lagret på næsten nye egetræsfade, hvilket tydeligt fornemmes i både smag og duft. Duften er frugtig, med friske bær, bitre kirsebær, brombær og lidt røg fra fadlagringen. I munden er den tør med en meget livlig syre, næsten syrlig al a umodne ribs. Kroppen er overraskende let af en Syrah, næsten lidt tynd i det. En udpræget madvin, der skal have noget at stå imod med. Jeg prøvede med klassisk lam, som jeg ikke helt synes gik i spænd med vinen. I forhold til prisen er der simpelthen for lidt at komme efter og for megen syre. Måske er det de biodynamiske dyrkningsforhold der gør, at jeg aldrig blev helt gode venner med denne vin.

Vinanmeldelse af LBJ, november 2009
Land
Frankrig
Område
Crozes-Hermitage
Producent
Domaine les Bruyeres
Årgang
2005
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Ja
Druesorter
Syrah
Pris 189,95 kr. ved køb af 1 stk. hos H.J. Hansen

Domaine Courbis
Saint-Joseph
Rød
179,95 kr.
Mørk let uklar farve, der tenderer det brunlige. Der er ikke så meget frugt tilbage i duften, dog fornemmes lidt mørke bær, primært kirsebærsten, men mest påtrængende er træ og røget bacon. Duften går igen i smagen, bitre kirsebær, fad og røget bacon. I munden finder vi en tør men lækker blød vin, der virker fed på tungen. Selvom den er blød, har den stadig gode tanniner. En vin, der som de fleste fra Nordrhône, gerne vil ledsages af et stykke kød, gerne lam.

Vinanmeldelse af LBJ, november 2009
Land
Frankrig
Område
Saint-Joseph
Producent
Domaine Courbis
Årgang
2005
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Syrah
Pris 179,95 kr. ved køb af 1 stk. hos H.J. Hansen

Mitolo
McLaren Vale
Rød
149,00 kr.
Vinen er lavet af Frank Mitolo i samarbejde med vinguruen Ben Gleatzer. I glasset er vinen blæksort med dyb mørk farve. Sødligt duft med dominans af lakrids og dernæst anis og mint. Men vinen har også god frugt, hvor især solbær er markant. Smagen er sødlig, blød og tør, med en god syre som gør at den ikke virker fedladen a la øversøisk, som de 14,5% alkohol nemt kan blive. Igen er det lakridsen som dominerer smagspaletten, med en middellang eftersmag. En dejlig sort og let kølig Shiraz fra Australien, der ikke benægter sit ophav.

Vinanmeldelse af LBJ, november 2009
Land
Australien
Område
McLaren Vale
Producent
Mitolo
Årgang
2005
Alkohol
14,5%
Skruelåg
Ja
Økologisk
Nej
Druesorter
Shiraz
Pris 149,00 kr. ved køb af 1 stk. hos Vinoble

Tenuta di Collosorbo
Rosso di Montalcino
Rød
149,95 kr.
Vinen er mørkerød, klar og med let gennemsigtig farve. Efter lidt tid i glasset åbner den sig op - skal afgjort iltes før den drikkes. Den byder på en frugtig næse, med udpræget friske blommer. Det er ikke så meget knald på frugten, som man kunne forvente af en så ung vin i dette prisleje. Smagen er overraskende blød, knap så tør som forventet og uden de voldsomme tanniner, der ofre præger ung Sangiovese. Smagen er domineret af friske røde bær, med en relativ kort eftersmag. En middelfyldig, men smagsmæssig let og simpel vin, der vil være en god ledsager til pasta, men for dyr til at man vil drikke den på en tirsdag.

Vinanmeldelse af LBJ, november 2009
Land
Italien
Område
Rosso di Montalcino
Producent
Tenuta di Collosorbo
Årgang
2007
Alkohol
14,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Sangiovese
Pris 149,95 kr. ved køb af 1 stk. hos SuperBest

La Collina dei Lecci
Brunello di Montalcino
Rød
159,95 kr.
Årgang 2004 i Brunello var en fantastisk årgang, som bør være lig med god intensitet og kompleksitet. I glasset finder vi en mørkerød, klar, let gennemsigtig vin, med brunlig skær i kanten, der antyder alderen. Vinen er drikkemoden nu og nogle år frem. Duften er afrundet med svesker og et let animalsk strejf af smør. Vinen er meget tør i munden, stadig med aktive tanniner. Smagen er præget af røde bær, især kirsebær, med let vanille fra fadlagringen. Duften er indbydende, men det er ikke en stor Brunello vi her har fat i, den mangler både kompleksitet, fylde og eftersmag, for at opnå flere stjerner. En god vin, men forvetningerne til en Brunello er højere - uanset prislejet.

Vinanmeldelse af LBJ, november 2009
Land
Italien
Område
Brunello di Montalcino
Producent
La Collina dei Lecci
Årgang
2004
Alkohol
13,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Sangiovese
Pris 159,95 kr. ved køb af 1 stk. hos Kvickly

Petrolo
Toscana
Rød
129,95 kr.
Selvom vinen er klassificeret som en Toscana IGT, skal man ikke tage fejl af kvaliteten. Duften er varm og indbydende, ikke arketypisk for Sangiovese. Således noteres solbær, urter og mentol. Smagen er meget blød, til den fede side, med fuld krop. På trods af den unge alder, er tanninerne ganske velintegreret og ikke påtrængende. En virkelig dejlig vin, man uden problemer kan drikke uden mad, den er næsten pleaseragtig.

Vinanmeldelse af LBJ, november 2009
Land
Italien
Område
Toscana
Producent
Petrolo
Årgang
2007
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Sangiovese
Pris 129,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Il Feuduccio
Montepulciano d'Abruzzo
Rød
89,95 kr.
Det første indtryk er, at duften er udpræget italiensk. Den er indbydende med valnød og mørke kirsebær som bærende elementer. I glasset er vinen mørk, let brunlig med dyb farve - man kan se, at den har noget alder på sig. I munden er den blød, med tydelige tanniner som er godt integreret. Eftersmag af let bitre mørke kirsebær og lidt lakrids. En dejlig frugtig og lettilgængelig italiener, som er på toppen nu.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Italien
Område
Montepulciano d'Abruzzo
Producent
Il Feuduccio
Årgang
2005
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Montepulciano d'Abruzzo
Pris 89,95 kr. ved køb af 1 stk. hos Otto Suenson

Barbara Forés
Terra Alta
Rød
279,95 kr.
Terra Alta ligger i Katalonien, samme region som Priorat. Med sine næsten 15% kan man ikke lade være med at frygte alkoholen og at den bagende sol har sat sine jammy-fingre på vinen. Men lige fra de første duftindtryk rammer næsen, kan man fornemme, at her har vi fat i en stor vin med alder på. Helt blød, meget behagelig og meget kompleks. Mandler, kirsebær, cedertræ og grafit er de første tanker. Dernæst kommer de mørke bær som brombær og blåbær. Vinen har lagret 16 mdr. på 70% nye fade, hvilket også smages og udmønter sig som let røget træ og let vanille. I munden er den tør, men med bløde tanniner. Blødheden må stamme fra de 10% Merlot. Eftersmagen er lang, men ikke så intens som man kunne håbe på ud fra duften. Alt i alt en virkelig dejlig vin man sagtens kan drikke mange flere flasker af. Giv den gerne noget tid på karafel.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Spanien
Område
Terra Alta
Producent
Barbara Forés
Årgang
2001
Alkohol
14,8%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Garnacha
Pris 279,95 kr. ved køb af 6 stk. hos Barrique Vin

Nugan Estate
King Valley
Hvid
149,95 kr.
Nugans Goldlabel er blandt husets dyreste vine, som starter fra under 50 kr. Farven er overraskende lys for en Australsk vin. Duften er domineret af tropisk frugt, fersken og ananas. Næsen minder umiddelbart mere om en fadlagret Chardonnay, end en sprød Sauvignon Blanc. Dog er den krydret med citruselementer, som ikke helt hamonerer med den tropiske frugt. I munden er den let fed og uden den sprødhed man ville forvente af en Sauvignon Blanc. Smagen er igen en blanding af tropisk frugt og citrusfrugt. Alt i alt en vin der er splittet mellem den friske og sprøde profil og den tropiske.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Australien
Område
King Valley
Producent
Nugan Estate
Årgang
2008
Alkohol
12%
Skruelåg
Ja
Økologisk
Nej
Druesorter
Sauvignon Blanc
Pris 149,95 kr. ved køb af 1 stk. hos SuperBest

Nobilo
Marlborough
Hvid
55,00 kr.
En klassisk Sauvignon Blanc fra New Zealand. Lys farve med frisk og indbydende næse. Duften er præget af citrusfrugter, primært grapefrugt, melon og en snert af asparges og græs. I munden er den frisk og sprød, men afdæmpet. God valuta for pengene.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
New Zealand
Område
Marlborough
Producent
Nobilo
Årgang
2008
Alkohol
13%
Skruelåg
Ja
Økologisk
Nej
Druesorter
Sauvignon Blanc
Pris 55 kr. ved køb af 1 stk. hos Irma

Selaks
Marlborough
Hvid
55,00 kr.
En danskerfavorit, som gennem de sidste mange år har høstet god kritik. Og jo, man får da et fint glas Sauvignon Blanc for en 50'er, som man uden videre kan nyde på terrassen en sommerdag. Men nogen stor vin eller specielt interessant, er der ikke tale om. Farve er lys. Næsen er frisk med citrusfrugter, stikkelsbær og passionsfrugt. I munden er den ligeledes frisk med let citrussmag og ellers er den væk igen...

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
New Zealand
Område
Marlborough
Producent
Selaks
Årgang
2008
Alkohol
13%
Skruelåg
Ja
Økologisk
Nej
Druesorter
Sauvignon Blanc
Pris 55 kr. ved køb af 1 stk. hos Netto

Ars Nova
Navarra
Rød
109,95 kr.
Allerede i glasset fornemmer man det - de voldsomme tanniner der er på spil. På trods af, at nærværende vin har 5 år på bagen, er det stadig en meget fast vin. Det er en udpræget madvin, der ellers virker næsten helt hård. I næsen findes træ, røg, mørke kirsebær og lakrids. I munden er det især de mørke bær og lakrids som dominerer. Garvesyren er så intens, at den dækker for de eventuelle finere smagsnuancer. En vin med fine takter, som dog ikke formår at åbenbare sig.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Spanien
Område
Navarra
Producent
Ars Nova
Årgang
2004
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Tempranillo, Merlot, Cabernet Sauvignon
Pris 109,95 kr. ved køb af 1 stk. hos H.J. Hansen

Vinea
Valpolicella
Rød
99,95 kr.
En typisk Valpolicella, med næse af kirsebær og lakrids. Der anes også et grønt element, der sikkert kan tilskrives den unge alder. Vinen er mørk i glasset, fast, kraftfuld og fyldig i munden. Den er stadig til den stramme side, med tydelige tanniner. Et år eller to vil kun gøre den blødere og måske få fadlagringen til at træde mere i karakter. Vinen er fadlagret, halvdelen på nye fade, men uden de store præg af træet, hverken i tekstur eller smag. En god hverdags-Rispasso til rimelig pris.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Italien
Område
Valpolicella
Producent
Vinea
Årgang
2007
Alkohol
14,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara
Pris 99,95 kr. ved køb af 1 stk. hos SuperBest

Selentino
Centrale Mendoza
Rød
80,00 kr.
Typisk oversøisk vin på godt og ondt. Fyldig, blød men lidt for sød. Vinen mangler simpelthen syre til at balancere sødmen. Duften og smagen er gennemsyret at solbær og er lettere jammy. Der anes lidt vanille fra fad i den lange, men desværre også endimmensionnelle, eftersmag.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Argentina
Område
Centrale Mendoza
Producent
Selentino
Årgang
2005
Alkohol
14,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Cabernet Sauvignon
Pris 80 kr. ved køb af 1 stk. hos Føtex

Bodega Catena Zapata
Centrale Mendoza
Hvid
99,95 kr.
Catenas Chardonnay er lækker fed og koncentreret, med tydelig fadpræg, som er meget velintegreret. Duften er krydret med tydelig vanille fra faglagringen. Derudover bydes på tropisk frugt i den indbydende næse. I glsset er farven gylden. Der er let syre i vinen, som balancerer den fede smag godt. En vin der kan nydes alene på terrassen, til fed fisk eller til kalvebrisler.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Argentina
Område
Centrale Mendoza
Producent
Bodega Catena Zapata
Årgang
2006
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Chardonnay
Pris 99,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Château Pesquié
Côtes du Ventoux
Rød
99,95 kr.
En stor vin, fra et af de mindst kendte områder i Sydrhône. Selvom Côtes du Ventoux ligger i Sydrhône, minder vinene klart mere om dem man finder i Nordrhône, hvilket kan tilskrives den høje andel af Syrah. Duften emmer af nykværnet sort peber, læder og vegetabilske elementer som grøn peber og champignon. I glasset er vinen meget mørk og fyldig. Det er en frugtig vin med lang eftersmag. Den vil være en perfekt ledsager til lam.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Frankrig
Område
Côtes du Ventoux
Producent
Château Pesquié
Årgang
2005
Alkohol
14,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Syrah, Grenache
Pris 99,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Bodega Catena Zapata
Centrale Mendoza
Rød
129,95 kr.
Selvom Catena Cabernet Sauvignon prismæssigt ligger i den billige ende af Catenas sortiment, er der ikke tale om en lille vin. Efter et par år i kælderen, som denne 2003, opnås en billig genvej til en langt dyrere flaske fransk vin. Oversøisk Cabernet plejer at rime på solbærsyltetøj, men ikke her. Catena byder på tærtiære duftnoter som læder, cedertræ og mandler, der normalt ikke er at finde i dette prisleje. Derudover er vinen i fin balance, med god power, syre og let sødme. Et godt køb til prisen.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Argentina
Område
Centrale Mendoza
Producent
Bodega Catena Zapata
Årgang
2003
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Cabernet Sauvignon
Pris 129,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine

Anima Negra
Pla i Llevant
Rød
159,00 kr.
Denne vin er ikke som alle andre. Farven, duften og smagen leder ikke tankerne hen på den typiske spanske vin. Men det er nu også sjældent man falder over en vin fra Mallorca til +100 kr. Mallorca har en del lokale sorter, hvoraf ÃN/2 er lavet på to af dem sammen med Syrah. Duften er meget let, indbydende med røde bær, bitre kirsebær og fadpræg. Vinen er medium fyldig, rubinrød og elegant. Man skal lede lidt efter nuancerne, som der dog kommer flere og flere af, som vinene åbner sig. En anderledes, men interessant vin, der bør prøves. ÃN/2 henviser til, at der er tale om anden vinen til ÃN - Anima Negra.

Vinanmeldelse af LBJ, oktober 2009
Land
Spanien
Område
Pla i Llevant
Producent
Anima Negra
Årgang
2006
Alkohol
14%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Syrah
Pris 159 kr. ved køb af 1 stk. hos Theis Vine

Casa Lapostolle
Valle Central
Rød
149,00 kr.
Casa Lapostolle er et af de kvalitetsmæssige helt store vinhuse i Chile. De står bag vinen Clos Apalta, der i 2008 formåede at blive nr. på Wine Spectators top 100 liste. Forventningerne var derfor høje til denne Cuvée Alexandre, som prismæssigt ligger i midten. Desværre var det en af de mere traditionelle Chilenske vine, dvs. sød uden den nødvendige modvægt i form at syre og med lettere grønne elementer. En meget mørk og fyldig vin, men uden dybere nuancer. Importeres så vidt vides ikke i Danmark.

Vinanmeldelse af LBJ, september 2009
Land
Chile
Område
Valle Central
Producent
Casa Lapostolle
Årgang
2007
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Carmenère
Pris 149,00 kr. ved køb af 1 stk. hos -

Château Léoville Poyferré
Saint Julien
Rød
599,00 kr.
Léoville Poyferré er en 2. Cru vin fra Saint Julien. Det første man bemærker, er at vinen er perfekt drikkemoden nu. Den er mørk, fyldig og fløjlsblød. Typisk Saint Julien næse med cedertræ og grafit. En virkelig lækker vin, der dog mangler kompleksitet og dybde, for at være helt oppe at ringe. Årsagen skal givetvis findes i årgang 2001, som ingenlunde var en stor årgang i Bordeaux. Men efter 8 år i kælderen er det en lækker vin, der dog er til den dyre side.

Vinanmeldelse af LBJ, september 2009
Land
Frankrig
Område
Saint Julien
Producent
Château Léoville Poyferré
Årgang
2001
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Cabernet Sauvignon
Pris 599,00 kr. ved køb af 1 stk. hos Magasin

Cuvelier Los Andes
Centrale Mendoza
Rød
169,95 kr.
Lækker og atypisk vin fra Argentina. Atypisk, fordi den absolut ikke er sød eller jammy, men har tanniner til at opveje den kraftige vin. Vinen er meget mørk i glasset, fyldig og elegant i munden med en afsluttende lang eftersmag. Smagen er fløjlsblød, charmerende og i god balance. Der er tydelige præg af fadlagringen på nye fade. Årsagen til stilen skal findes i, at familien Cuvelier også ejer Cru slotte i Bordeaux og derfor besidder den ypperste ekspertise, som de nu har overført til Argentina. God valuta for pengene.

Vinanmeldelse af LBJ, juli 2009
Land
Argentina
Område
Centrale Mendoza
Producent
Cuvelier Los Andes
Årgang
2005
Alkohol
13%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Petit Verdot
Pris 169,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wines

Bodegas Catena Zapata
Centrale Mendoza
Rød
59,95 kr.
Alamos er lillebror til serien Catena, som også er anmeldt på vinlex.dk. Prisen er omkring det halve, men hvad med smagen? Alamos Chardonnay har stilmæssigt mange ligheder med storebroder Catena Chardonnay, men besidder ikke samme kompleksiteten, hvilket man heller ikke ville forvente. Hvor Alamos primært er en god mellemfyldig Chardonnay til hverdag, har Catena flere lag og byder på små overraskelser i såvel smag som duft. Alligevel giver Alamos fuld valuta til prisen.

Vinanmeldelse af LBJ, april 2009
Land
Argentina
Område
Centrale Mendoza
Producent
Bodegas Catena Zapata
Årgang
2005
Alkohol
13,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Nej
Druesorter
Chardonnay
Pris 59,95 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wines

Peter Sisseck
Ribera del Duero
Rød
699,00 kr.
Flor de Pingus er danske Peter Sissecks anden vin efter Pingus. Hvor du skal ligge adskillige tusinde for en enkelt flaske Pinugs, får du her en opulent vin til en langt lavere pris. Vinen er lavet udelukkende på Tempranillo. I glasset er den meget mørk, har fuld krop og god tekstur - en nærmest komplet vin! Det næsten vælter op af glasset med duftindtryk, hvor især den lange fadlagringen på helt nye egetræsfade er tydelig i form af vanille og atter vanille, som på harmonisk vis er yderst velintegreret. I den komplekse duft findes dernæst ristet kaffe, blåbær og lakrids. Flor de Pingus i årgang 2004 kan sagtens drikkes nu, men kan også snildt tåle at ligge mindst 5 år. Prisen er høj selv for den lille Pingus, men værdien er endnu højere - en vin der skal smages!

Vinanmeldelse af LBJ, maj 2008
Land
Spanien
Område
Ribera del Duero
Producent
Peter Sisseck
Årgang
2004
Alkohol
14,5%
Skruelåg
Nej
Økologisk
Ja
Druesorter
Tempranillo
Pris 699 kr. ved køb af 1 stk. hos diverse

middel (under 80) god (80-84) meget god (85-89) fremragende (90-94) exceptionel (95-100) vurdering af vin