Zinfandel

Hvis USA har en nationaldrue, er det Zinfandel. Lighedstrækkene til den Italienske Primitivo drue er dog så stort, at der i mange år har kørt en diskussion om hvorvidt de to er ens. Nylige DNA undersøgelser har nu endelig klargjort, at Zinfandel og Primitivo er en og samme sort. Både italienere og amerikanere holder dog stadig fast i, at der er tale om to forskellige sorter. Årsagen skal selvfølgelig findes i, at Zinfandel er blevet et varemærke for amerikanerne, mens Primitivo er et væremærke i Apulien.

Vine på Zinfandel er altid mørke og kraftige. Smagen kan variere fra det søde af chokolade, nødder og svesker, til det krydret af peber, kanel og allehånde. Generelt er vinene fra amerika mere søde og krydret, mens de Syditalienske har mere bærduft.

Zinfandel i verden

Zinfandel kræver varme og en lang sæson, så druerne får tid til at modne fuldt ud. Den færdige vin skal gerne nå mindst 14% alkohol, for at frugten kommer frem. At nå dertil kræver masser af sol. Sol er der meget af i både Californien og Syditalien. Begge steder produceres vine som nærmer sig 16-17% alkohol, hvilket kræver særlig gode færdigheder i vinkælderen, for at tæmme den grad af alkohol. Jo senere Zinfandel høstes, jo mørkere bær findes i vinen, hvor de mest ekstreme bevæger sig over mod rosiner og svesker.

Dry Creek Valley anses for at være Zinfandels højborg i Amerika. Her er varmt om dagen og køligt om natten. Det giver saftige vine med god syre, som har toner af peber og brombær. I Syditalien er det Primitivo di Manduria som laver de beste vine. De er dog langt mere rustikke end dem fra Californien, da de generelt mangler syren til at balance den høje alkohol.